Det er ingen hemmelighed, at danserne i ”Vild med dans” kommer tæt på hinanden under den hårde træning hver uge. For nogle af parrene så tæt, at de nærmest danner familiære bånd.
– Jeg tror, vi har fået sådan et bror-søster-forhold, hvor jeg selvfølgelig er storesøster, griner Jenna Bagge, da SE og HØR er taget med hende og dansepartneren Patrick Berdino på besøg på hans hjemmebane i Cirkusland i Slagelse.
Læs også
Christopher med i "Vild med dans"? Få svaret her
– Vi har det rigtig sjovt og godt sammen, men nogle gange er jeg lidt skrap. Patrick er en krudtugle, ler den professionelle dansesild. Og cirkusprinsen Patrick Berdino supplerer straks: – Det er ikke uden grund, hun er skrap – men det er, når der er behov for det.
Læs også
Katrine og Aslak er ude af "Vild med dans"
Jenna har heldigvis en løsning, når hun skal holde styr på den sprælske spirrevip. Så låser hun nemlig døren til danselokalet.

Dan Mariegaard
– Jeg ved ikke, om jeg tør det her! Jenna var ikke helt tryg, da Patrick og hans fætter Oliver begyndte at jonglere om ørerne på hende. Vildt og farligt Når man er dansepartner med en cirkusprins, er det oplagt, at dansen får lidt cirkuskunster lagt ind. – Jeg vil gerne have Patrick med i det, for det er sjovt at få en, der kan lidt cirkus. Og jeg har jo ikke lavet cirkus før, så jeg kan jo også lære noget, siger Jenna.
Læs også
Patrick Berdino: Alexandra fik mig til at rødme
Hun kan dog godt få lidt nervøs hjertebanken, når Patrick kaster hende rundt på og over dansegulvet. – Men cirkus skal også være en lille smule farligt, understreger Patrick Berdino, som er vokset op blandt elefanter, heste og søløver i Cirkus Arena, der drives af den 23-årige badutspringers familie.

Dan Mariegaard
Jenna må nogle gange skrue bissen på, når Patrick har for meget krudt i rumpetten. (Foto: Dan Mariegaard) Rystende nervøs Selv om Patrick altså er hjemme-vant i en manege, kan charmetrolden godt mærke, at han er på udebane, når han træder ind på det bonede ”Vild med dans”-gulv hver fredag aften. – Jeg troede, at det ville være min fordel, at jeg har optrådt foran publikum før. Men jeg er overraskende nervøs. Til den første dans trak jeg slet ikke vejret, fortæller Berdino, som efterhånden har fået lidt mere styr på nerverne her i femte uge af årets sæson.
Læs også
Patrick fra ”Vild med dans” tager dig med backstage
Og Patrick er lykkelig for, at han har fået Jenna som sin lære-mester. – Jeg har nemlig aldrig kunnet danse før. Og jeg har aldrig kunnet lide at danse før nu. Nu synes jeg, det er sjovt, og jeg glæder mig altid til at komme til træning, fortæller cirkuscharmøren og smiler til sin ”søster”.
Læs også
Sarah Grünewalds flotteste "Vild med dans"-kjoler