"SKAM"-stjerne og "Ex on the Beach"-deltager: Vi er kærester

Ulrikke Falch, nr. 2 fra højre, danner par med en \

Ulrikke Falch, nr. 2 fra højre, danner par med en "Ex on the Beach"-deltager.

Foto: NRK

Tidligere på måneden florerede rygterne om, at "SKAM"-stjernen Ulrikke Falck, der spiller Vilde, og den norske "Ex on the Beach"-deltager Henrik Elvejord Borg dannede par.

Dengang var begge parter meget tøvende med at udtale sig om deres spirende romance, men nu bekræfter "Ex on the Beach"-deltageren, at de er kærester. Det skriver norsk SE og HØR

Parret er blevet set sammen adskillige gange de seneste uger, og i går postede de begge billeder og videoer af hinanden på Instagram. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

Vis dette opslag på Instagram

Feminist manifesto and fuckboy

Et opslag delt af Ulrikke Falch (@ulrikkefalch) den

Den 22-årige "SKAM"-stjerne har postet en video, hvor "Ex on the Beach"-deltageren ligger og sover med hovedet i hendes skød. 

I teksten kalder hun ham for "fuckboy" og hentyder til et ofte brugt ord i serien "SKAM", og mon ikke hun også hentyder til, at han har skejet ud i "Ex on the Beach"?

Artiklen fortsætter under billedet. 

24-årige Henrik Elvejord Borg har også uploadet et foto, hvor han står og holder Ulrikke Falck helt tæt ind til sig. 

I dag bekræfter "Ex on the Beach"-deltageren over for norsk SE og HØR, at han danner par med "SKAM"-stjernen. 
 
- Ja, vi er kærester, siger han og tilføjer, at han ikke har yderligere kommentarer. 
 

Parret blev ifølge norsk SE og HØR set nyde hinandens selskab adskillige gange. Parret sad blandt andet sammen på tilskuerrækkerne til "Skal vi danse", der er den norske version af "Vild med dans". 

Da parret blev spurgt, om de var i et forhold, svarede de meget kryptisk, og de kunne således hverken be- eller afkræfte, at de var kærester. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Da norsk SE og HØR senere havde Henrik Elvejord Borg i stævne, ville han heller ikke afsløre meget. 

- Jeg kunne på et eller andet tidspunkt tænke mig at slå mig ned. Jeg vil have et fedt job, hvor jeg kan være mig selv og få løn for det. Jeg har levet ret udsvævende indtil nu, fortalte "Ex on the Beach"-deltageren til norsk SE og HØR

Så du har ikke nogen speciel i kikkerten for tiden?

- Lige nu har jeg ingen kommentar til mit kærlighedsliv. Måske har jeg nogen i kikkerten. Jeg ved ikke noget om, at jeg skulle have god kemi med en "SKAM"-stjerne. Jeg har noteret mig, at der florerer nogle rygter, men det vil jeg ikke kommentere, slog reality-deltageren dengang fast. 

 
 
 
 
 
 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close