Nyheder2. maj 2015

Vennerne hyldede Fog: Spillede 60 års fødselsdagssang i kirken

Lørdag blev kedismægleren bisat fra Skovshoved Kirke
Af af
Lørdag blev Jan Fog bisat - vennerne valgte at spille hans fødselsdagsang i kirken
Lørdag blev Jan Fog bisat - vennerne valgte at spille hans fødselsdagsang i kirken
 Foto: Thomas Laursen og Alexander Borch Nielsen



Venner og familie strømmede lørdag formiddag til Skovshoved Kirke for at sige et sidste farvel til Jan Fog. Og at den folkekære kendismægler var afholdt, herskede der ingen tvivl om.

Vennerne havde således valgt, at der i kirken skulle spilles den sang, som vennerne fik lavet i anledningen af Jan Fogs 60 års fødselsdag seks år tidligere.

Sangen synges på "We Are The World"-melodien og hedder ganske enkelt "Vi Elsker Jan". I den hylder vennerne Jan Fog "som den bedste ven, vi har".

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/9a9b6df475b84d9aa86e5273db576bc6.jpg




Sangen blev sunget, da Jan Fog i anledning af sin runde dag havde inviteret 29 af sine nærmeste venner på et otte dages fødselsdagscruise i Caribien.

De mange venner begyndte at ankomme til kirken omkring kl. 10.00. Blandt andre Dennis Knudsen, Janni Spies, Morten Løkkegaard, Christian Stadil og Erik Brandt havde fundet vej til kirken for at tage afsked med den afholdte mægler.

LÆS OGSÅ: I dag bisættes Jan Fog: Nu ankommer gæsterne

- Jan Fog var en brillant mand. Han var en god fyr, sagde modemanden Erik Brandt blandt andet, da han ankom til kirken.

Også Hummel-chefen Christian Stadil havde mange positive ord at sige om Jan Fog:

- Han var en givende og fantastisk mand. Han vil blive savnet, sagde Christian Stadil således, da han ankom til Skovshoved Kirke.

Selve bisættelsen begyndte klokken 11.00, og foruden den personlige sang skal salmerne "I Østen Stiger Solen Op" og "Op, al den ting, som Gud har gjort" synges.

Selvom der ligger flere smukke bårebuketter langs kirkegulvet, er gæsterne blevet opfordret til at betænke Kræftens Bekæmpelse i stedet for at medbringe bårebuketter og kranse.

Det fremgik af den dødsannonce, som familien indrykkede i Berlingske for nogle dage siden.

LÆS OGSÅ: Portræt: Jan Fog kæmpede sig til tops og fik drømmen opfyldt

Liebhavermægleren, som de fleste nok specielt husker fra 'Liebhaverne'-programmerne på TV 2, døde torsdag den 23. april omkring kl. 17:30, efter at han udviklede komplikationer efter en stamcelletransfusion.

Jan Fog håbede ellers inderligt, at stamcelletransfusionen ville kurere ham for den "gammelmandsleukæmi", som han havde lidt af i over et år.

- Meningen er, at jeg bliver 100 procent rask, når operationen er overstået, sagde den folkekære kendismægler i et åbenhjertigt interview med SE og HØR i marts.

Men efter operationen, hvor han transplanteret dna fra en 25-årig tysk kvinde ind i kroppen, udviklede Jan Fog en virus og endte i koma på Rigshospitalet. Her sov han ind torsdag den 23. april omkring kl. 17:30 blot 66 år gammel.

Jan Fog havde brugt millioner af kroner på dyre behandlinger i USA på Anderson Cancer Center i Texas i kampen mod sygdommen, der kaldes "gammelmandsleukæmi", fordi den oftest rammer ældre.

LÆS OGSÅ: Jan Fog spillede højt spil og tabte

Selve stamcelletransfusionen foregik dog på Rigshospitalet, fordi den krævede tre måneders efterfølgende tjek, og Jan Fog ønskede ikke at skulle være tre måneder i USA.

Kendismægleren fortalte SE og HØR lige inden sin død, at stamcelletransplantationen var gået godt, og han var fuld af optimisme.

- Det gik lige efter bogen. På mit værelse efter indgrebet stod der et dannebrog. Jeg spurgte personalet: "Hvad skal flaget?". Og de sagde: "Du har jo fødselsdag, du er født på ny". Det er på en måde den største operation, man kan komme igennem, at man får fornyet sine stamceller, sagde Jan Fog i SE og HØR kort tid før sin pludselige død.

Desværre udviklede der sig komplikationer, og Jan Fog sov ind torsdag den 23. april.

Han efterlader sig hustruen Charlotte Juul.

Sponsoreret indhold