Nyheder12. august 2015

Vennen Helge Sander: Harald var så hjælpsom

Tirsdag aften sov fodboldlegenden Harald Nielsen ind. Nu mindes han af vennen Helge Sander
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-699646.jpg
 All Over

Harald var en fantastisk ven og et godt og hjælpsomt menneske, siger en af hans allernærmeste venner, den tidligere minister Helge Sander.

- Som angriber på fodboldbanen var Harald kynisk og agressiv, mens det var lige modsat privat, siger Helge Sander til SE og HØR.

Harald var omfavnende og uden begrænsninger i sin hjælpsomhed overfor de nærmeste.

- For mig har det til tider været uvirkeligt at være ven med ungdommens store idol. Et venskab, der startede i 1977, da vi Harald og jeg sammen forsøgte at ændre dansk fodbold fra amatører til nye og mere tidssvarende tider.

- Harald havde en glorværdig fodboldkarriere,men han skabte sig også en stor forretning sammen med hans elskede hustru Rudi. En forretning der var præget af venlighed og hjælpsomhed, siger Helge Sander, som var venner med den afdøde fodboldlegende i mere end 40 år.

Harald Nielsen sov stille ind i sit hjem tirsdag aften efter at have kæmpet mod prostatakræft i flere år. Han havde sine nærmeste ved sin side, da han sov ind i en alder af 73 år.

Sponsoreret indhold