Vejede 560 gram ved fødslen: Trine gav aldrig op

Kønne, lyslokkede og storsmilende Trine Frederiksen fylder om et par uger 21 år. Det er der såmænd ikke noget odiøst i – hvis det ikke var fordi, at lægerne gav hende yderst minimale chancer for at overleve, da hun den 20. juli 1995 kl. 23.26 blev født ved kejsersnit.

Den nyfødte lille pige vejede kun 560 gr – ca. samme vægt som en halv lørdagskylling – og målte 29 cm, da jordemoderen med bange anelser bød hende velkommen til verden.

Hun blev født, da hendes mor, Britt Frederiksen, var gravid i 27. uge. Men det lille foster var ikke mere udviklet end et foster på 22 uger.

– Gudskelov kæmpede lille nyfødte Trine en sej kamp for sit liv – og overlevede. Men de første uger af hendes liv var et helvede af uvished, siger Britt og holder kærligt armen om sin datter. (Foto: René Schütze, private) – Hendes lunger og mave fungerede ikke. Hun blev øjeblikkeligt lagt i respirator, og dagen efter dalede hendes vægt til under 500 gram, husker mor Britt så tydeligt, som var det i går, mens hun kigger kærligt på sin nu store datter, der i dag vejer 65 kg og måler 159 cm. – Nu har jeg svært ved at komme af med kiloene, griner Trine muntert og napper med velbehag en bid mere af den lækre chokoladekage. Kæmpede mod alle odds – I dagene op til at Trine blev født, følte jeg mig dårligt tilpas, og jeg tog ikke på i vægt. Jeg opsøgte min læge, som sagde, at alt var normalt og skrev en recept på et middel mod forstoppelse. Heldigvis tog jeg hen på jordemodercentret, hvor de konstaterede, at jeg havde alt for højt blodtryk, fortæller Britt Frederiksen.

– Samtidig blev jeg scannet, og her kunne de se, at fostret var alt for lille i forhold til, hvad det burde være i graviditetens 27. uge. Tre dage efter blev jeg akut indlagt, og Trine blev taget med kejsersnit.

Britt havde fået svangerskabsforgiftning. Og både hendes og lille Trines tilstande var meget kritiske. Al Trines blod skulle udskiftes. Lægerne sagde indirekte, at de nybagte forældre ikke skulle forvente, at hun ville overleve.

Trine var ikke meget større end en voksen hånd, da hun blev født ved akut kejsersnit. Hun vejede kun 560 gram, og dagen efter faldt hendes vægt til under 500 gram – men hun havde en ukuelig livsvilje. (Foto: René Schütze, private) – Tre dage efter fødslen, blev hun døbt. I tre uger levede vi i frygtelig uvished, hvor hun jævnligt fik tilført nyt blod. Min mand og jeg havde aftalt, at hvis hendes hjerne ikke fungerede, som den skulle, så skulle der slukkes for respiratoren. Men heldigvis var der ingen problemer der. Og hun begyndte at tage på. Den lille nyfødte pige var en fighter. Med en ukuelig livsvilje kæmpede hun for at overleve, og trods alle odds klarede hun sig mirakuløst. Efter tre måneder kunne hun udskrives fra hospitalet. Da vejede hun 1837 gram.

Jeg elsker livet I dag er Trine en kernesund ung kvinde klar til at kæmpe med alle livets store og små udfordringer. Hun vil gerne have med børn og unge at gøre og vil være pædagog. Hun vil også gerne – som andre unge kvinder i hendes alder – gerne giftes og selv have børn, når den tid kommer. – Jeg ved, at der er en debat om, hvorvidt man skal lade for tidligt fødte børn leve og kæmpe for deres videre liv. Jeg mener – selvfølgelig med mig selv som eksempel – at hvis der er bare den mindste mulighed for, at barnet kan overleve og få et godt liv, så skal lægerne gøre alt, hvad der står i deres magt for det barn.

– I dag har jeg svært ved at tabe de kilo, jeg tager på, griner Trine, som bestemt ikke har noget at klage over, hvad angår udseende. (Foto: René Schütze) – Og lægevidenskaben er jo meget forbedret, siden jeg blev født. Jeg har aldrig følt, at jeg har haft nogen mén af at være født alt for tidligt. Jeg er uendelig glad for, at jeg fik lov til at leve. Jeg er lige så normal, som alle andre.

– Det eneste jeg mangler, er faktisk prinsen på den hvide hest, griner livsglade Trine, som netop er lyttet hjemmefra og har taget kørekort.

– Trine er et for mig et stort mirakel. Hun er mit lille vidunder, siger Britt og giver sin datter et kærligt kram.