Nyheder19. april 2016

Værten til Danish DeeJay Awards afsløret

Han er både komiker og rapper - se, hvem det er her!
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zjakalen1.jpg
 Foto: Zjakalen

Til ethvert godt awardshow skal der bruges en god og medlevende vært, og en sådan er nu fundet til årets officielle awardshow for klubmusikken - Danish DeeJay Awards. Det bliver Aalborg-rapperen, skuespiller og komiker, Zjakalen der skal styre løjerne i år, og det bliver garanteret ikke kedeligt.

Zjakalen med det borgerlige navn, Thomas Riddersholm er et velkendt og respekteret navn på den danske rapscene. I 2013 udkom han med sit debutalbum "Snakker Du Til Mig?", der gav ham to nomineringer til Gaffaprisen. Senest gjorde han sig bemærket med EP'en "Verdensmand" fra 2015, der bl.a. høstede hele 4 ud af 6 hjerter i Politiken.

[node:aller-related-content:undefined]

https://imgix.seoghoer.dk/zjakalen.jpg

- Jeg er meget beæret over at få lov til at træde i fodsporet på mange dygtige DDJA-værter, og vil gøre mit alleryderste til at give alle den bedste aften, siger Zjakalen da vi fangede ham i tourbussen. Han er i øjebliket på tour sammen med rap-legenderne Østkyst Hustlers, for hvem han spiller support.

- Jeg forventer at Aarhus er helt klar på en festaften, og på at fejre alle de dygtige artister og DJs der har domineret det seneste år, afslutter Zjakalen.

Se hvordan det så ud, da Zjakalen blev spurgt, om han ville være vært i videoen herunder:

Sponsoreret indhold