![https://imgix.seoghoer.dk/video_thumbnails/sv0NTzH1-n1EgJUfi.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/video_thumbnails/sv0NTzH1-n1EgJUfi.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&w=100&h=100)
Vaccine virker til børn mellem 5 og 11 år
![https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21263047386019-1920x1280we.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21263047386019-1920x1280we.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy&ar=394:221)
Coronavaccinen fra Pfizer og BioNTech er sikker og indikerer en god beskyttelse mod sygdommen for børn mellem 5 og 11 år.
![https://imgix.seoghoer.dk/video_thumbnails/sv0NTzH1-n1EgJUfi.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/video_thumbnails/sv0NTzH1-n1EgJUfi.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&w=100&h=100)
Det viser de overordnede resultater fra et kombineret fase 2 og 3-studie med vaccinen. Det oplyser BioNTech i en pressemeddelelse.
I forsøget indgik 2268 børn mellem 5 og 11 år, og ifølge studiet var der et "robust" niveau af antistoffer, der svarer til et andet studie, hvor personer i aldersgruppen 16-25 år deltog.
Niveauet af antistoffer er en indikation af, hvor stor beskyttelse vaccinen giver.
Samtidig var niveauet af bivirkninger sammenligneligt med aldersgruppen 16-25 år, skriver BioNTech.
![https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210912-022018-l-1920x1280we.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210912-022018-l-1920x1280we.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&w=100&h=100)
51 personer fik coronavaccine til The Minds of 99-koncert
Børnene i forsøget har fået en tredjedel af en normal dose fordelt over to stik.
Pfizer/BioNTech vil på baggrund af forsøget ansøge om at få lægemiddelmyndighedernes godkendelse til at give vaccinen til børn mellem 5 og 11 år.
I Europa vil det være Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), mens det i USA er FDA.
For at vaccinen i sidste ende vil blive tilbudt til danske børn, kræver det, at Sundhedsstyrelsen i Danmark giver grønt lys.
Pfizer/BioNTech er også i gang med at teste vaccinen på børn i aldersgruppen 6 måneder til 5 år. Her ventes resultater fra forsøgene senere i år.
![https://imgix.seoghoer.dk/video_thumbnails/RdvA8WYT-n1EgJUfi.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/video_thumbnails/RdvA8WYT-n1EgJUfi.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&w=100&h=100)