Nyheder30. maj 2014

Ulven og Knaldperlen i spidsen for kræft-løb

Stjernerne strømmer til det velgørende arrangement
De to glade herrer skal styre løjerne til Løb For Kræft-koncerten, der finder sted efter selve velgørenhedsløbet
De to glade herrer skal styre løjerne til Løb For Kræft-koncerten, der finder sted efter selve velgørenhedsløbet
 foto: Kaspar Wenstrup



Det bliver de to kendte reality-stjerner Peter Birch og Walid "Knaldperlen" Bechara, der skal være konferencierer ved årets Løb For Kræft-arrangement til efteråret.

De to spasmagere bliver at finde i en mere afdæmpet og seriøs rolle, når de skal lede koncerten, der finder sted efter det velgørende løb, hvor alle kan være med.

- Det er et pissegodt formål, så det var let at sige ja til. Jeg er stolt over at være blevet spurgt, så jeg glæder mig helt vildt, fortæller Peter Birch.

LÆS OGSÅ: Knaldperlen - sex bag en pølsebod

På dagen skal Peter arbejde sammen med Walid Bechara kendt som "Knaldperlen" fra Kongerne af Marienlyst. Noget han ser frem til med stor glæde.

- Han er en fed fyr, og så er han mega sjov. Han skal nok være med til skabe en god stemning, siger Peter Birch.

Gode navne på scenen

Det bliver en stjernespækket koncert, hvor masser af kendte ansigter spiller musik og underholder.

Blandt andre spiller Niklas, James Sampson, Amalie Szigethy og Ronni Garner, ligesom komikeren Thomas Wivel optræder.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/77745831642545188b8be08ad9e7c65d.jpg


Arrangøren Rasmus Billing Birnbaum har et opgør med fortiden, som får ham til at arbejde hårdt for den gode sag (foto: All Over)

Alle stjernerne er håndplukkede af Løb For Kræft-arrangøren Rasmus Billing Birnbaum, som er kendt fra dating-programmet Singleliv. Han har selv haft kræften helt inde på livet og vil derfor gøre noget godt for kræftramte børn.

- Min mor døde af hjerne- og lungekræft, og jeg lovede hende at gøre en forskel. Det vil jeg gøre med arrangementet. Det bliver en kanon dag med masser af underholdning, hvor man kan få lov at glemme alt det negative og grufulde ved sygdommen, siger Rasmus.

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus til salg for 200 kroner

De indsamlede penge går til de kræftramte børn på Aalborg Sygehus, hvor man vil forsøge at give dem en bedre hverdag.

Hele velgørenheden finder sted lørdag den 6. september 2014 i Skovdalen i Aalborg, og du kan læse mere om arrangementet og de mange deltagende stjerner på www.løbforkræft.dk.

Sponsoreret indhold