- Ucharmerende, fornæret, bedrevidende og rædselsfuld

Tidligere på ugen kritiserede DJ og radiovært Dan Rachlin kendisparret Karsten Ree og Janni Christensen i et opslag på Facebook. Opslaget blev diskuteret i radioprogrammet 'Det, vi taler om' på' Radio24syv. Her langede Dan Rachlin igen ud efter parret.
LÆS OGSÅ: Dan Rachlin: Skam jer, Karsten og Janni
LÆS OGSÅ: Janni: Vi var ikke overlegne
- De har lavet en række TV-programmer, hvor man har kunnet følge hvor underholdende, men også hvor smaskhamrende ucharmerende, fornæret, bedrevidende og rædselsfuld Karsten Ree er. Så jeg kan ikke se, at jeg støder ret mange mennesker, inklusive parret her, ved at føje lidt til den historie, vi har fået forevig gjort i en lang række seværdige reality-programmer, sagde DJ'en, der ikke selv overværede opførslen, som han kritiserer Karsten og Janni for.
Janni Christensen har, også på Facebook, afvist at hun og Karsten Ree skulle have opført sig forkert. Dan Rachlin forklarer, at han har fået situationen genfortalt af flere, der var til stede på det pågældende bar og at overvågningen viser, at dørmanden blev nødt til at flytte Karsten Ree fra et bord, der skulle bruges af andre gæster.