Nyheder9. januar 2016

Anders og Torben: Tyvene stjal billeder fra vores Thailand-ture

Den eller de indbrudstyve, der brød ind hos tvillingerne Anders og Torben, stjal meget personlige minder. Tyven eller tyvene løb nemlig med mange billeder og videoer fra tvillingernes Thailand-ture. Minder, som Anders og Torben ikke regner med at få tilbage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tvillinger2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Tvillingerne Anders og Torben kom forleden hjem til et trist syn. Ukendte gerningsmænd havde brudt ind i deres parcelhus i Holstebro, mens tvillingerne – der er kendt fra TV 2-dokumentaren ’Anders og Torben’ – var i København for at blive interviewet.

- En eller nogen havde brudt ind herhjemme. Simpelthen nærmest smadret terrassedøren. Det nederst af den hvert fald, siger tvillingerne til TV 2 og tilføjer, at tyven eller tyvene var løbet af sted med elektronik.

- De havde hvert fald taget begge bærbare computere og den ene stationære. Den anden stationære var gjort klar til at tage med. Det var nok også meningen, at den skulle have været med, fortæller tvillingerne til TV 2.

https://imgix.seoghoer.dk/tvillinger10.jpg
 Mikael Rieck

Anders og Torben havde været ti timer i København. Da de kom hjem, opdagede de, at ukendte indbrudstyve havde brudt ind. Billedet her er fra dagen før indbruddet, da de stadig havde alle deres computere med minderne fra Thailand. (Foto: Mikael Rieck)

De stjålne computere var gamle og trængte til at blive skiftet ud. Men på den lå der dyrebare minder fra Anders og Torbens mange ture til Thailand, hvor begge deres kærester bor. Der lå blandt andet billeder og videoer fra deres ture – minder, som nu er væk.

- Vi har nok nogle af billederne, men stort set ikke nogle af videoerne, fortæller Anders og Torben, som straks meldte tyveriet til politiet, da de kom hjem.

Men selvom det før er sket, at stjålne ting bliver genforenet med rette ejermand, har både Anders og Torben accepteret, at computerne – med de mange minder – nok for altid er tabt.

- Det eneste, vi kan trøste os med, er, at vi nu må til at lave noget nyt video, siger de til TV 2.

Sponsoreret indhold