Nyheder14. februar 2019

Sæson 2 på vej: TV2 søger deltagere til "Date mig Nøgen"

Skal du være med i den nye sæson af "Date mig Nøgen", så er det nu, du skal tilmelde dig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-02-05_kl._16.13.56.png
 Foto: TV2

Er du også blevet fanget af TV2 Zulus nye datingprogram "Date mig Nøgen"?

Så har du nu chancen for at komme med, når TV2 går i gang med optagelserne af endnu en sæson af det grænseoverskridende datingshow.

- Så er du træt af den filterfulde og polerede virkelighed, der påvirker vores datingliv, og vil du i stedet være med til at gå forrest, og vise et ærligt og naturligt billede af dig selv, så er det dig, vi leder efter, skriver TV2 blandt andet på sin hjemmeside.

Her skriver de også, hvordan du tilmelder dig programmet.

Der er kun et krav, hvis du gerne vil smide klunset og kaste dig ud i datingeventyret: Du skal være fyldt 18 år.

Den første danske udgave af "Date mig Nøgen" havde premiere på TV2 Zulu i søndags.

Og det er da helt forståeligt, at TV2 vælger at lave endnu en sæson.

Premieren på "Date mig Nøgen" satte nemlig seerrekord hos TV2 Zulu.

51 procent af de 15-40-årige, der så TV søndag aften, så nemlig med, da de første nøgne singler indtog TV-skærmen. Det skrev TV2 efter premieren.

Sponsoreret indhold