Nyheder15. juni 2014

TV 2-vært kvæstet på cykeltur

Hjelmen reddede ham
Af af
Dennis Ritter blev kvæstet under en cykeltur
Dennis Ritter blev kvæstet under en cykeltur
 Foto: Claus Poulsen



TV 2 Sportens cykelkommentator, Dennis Ritter, er vant til at tilbringe mange timer i en saddel, men på en hyggetur i Toscana var det ved at gå helt. En modkørende bil skiftede pludselig bane og kørte frontalt ind i Ritter, der røg op på kølerhjelmen, smadrede ruden og landede i vejkanten.

LÆS OGSÅ: Dennis Ritter: Bare spring ud

Det kostede et brækket ribben og et hævet knæ, men det kunne nemt være endt fatalt.

- Det er mirakuløst heldigt sluppet. Hvis jeg var kommet ned under bilen, var det jo gået helt galt. Da jeg så min hjelm fik jeg et chok. Den var flækket tre steder, og forstykket var slået af. Hvis jeg ikke havde haft den på, var det min hovedskal, der var gået ud over. Moralen er altid at have hjelm på, for den reddede mit hoved og min forstand, siger Dennis Ritter til tv2.dk

LÆS OGSÅ: Dennis Ritter langer ud efter Gustav

Billisten viste sig at være en ældre mand, der fik et ildebefindende.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/6b08857ba48b4e5a90dd978f93b9594c.jpg


Dennis Ritter er en rutineret cykelrytter (Foto: Dan Mariegaard)

Dennis Ritter skulle have deltaget i en ironman og lavet programmerne ' Rolf og Ritter på tour', hvor han sammen med kommentatorkollegaen Rolf Sørensen skulle prøvekøre nogle af etaperne i årets Tour de France.

LÆS OGSÅ: Dennis Ritter: I sorg over venindens død

Begge dele er aflyst nu.

Sponsoreret indhold