Nyheder27. juni 2011

Dennis Ritter langer ud efter Gustav

Tour de France-kommentatoren er træt af medieliderlige bøsser med roterende håndled og stemte s’er
Dennis Ritter er træt af, at det kun er Gustav-typen, der bliver fremstillet i medierne
Dennis Ritter er træt af, at det kun er Gustav-typen, der bliver fremstillet i medierne
 Foto: All Over

Den 38-årige sportsjournalist, som selv er homoseksuel, er træt af, at bøsser altid bliver fremstillet som ualmindelig feminine.

- Jeg synes, det er en fordom, at hvis man er homo, så er man feminin eller tiltrukket af feminine ting. (…) Jeg tror, der er mange, der har en holdning til, at hvis man er homoseksuel, er man kun til dans og pailletter. Det er slet ikke mig, siger Dennis Ritter til B.T.

Tour de France-kommentatoren mener, at en del af fordommene skyldes de typer af bøsser, som ofte optræder i medierne.

Læs også: Dennis Ritter: Ny udfordring

- Hver gang en bøsse fremhæves i medierne, så er det altid sådan nogle overkørte typer som Jim Lyngvild eller måske ham Gustav fra tv-programmet For lækker til love, og det giver befolkningen ude i provinsen et billede af, at sådan er bøsser. Men det er jo helt forkert. Det kan godt irritere mig, lyder det fra Dennis Ritter til B.T.

Læs også: Gustav: Hvad er der klamt ved mig?

Cykelsportsentusiasten har dog ikke selv mod på at lave det billede om ved f.eks. at stå frem og fortælle, hvordan han lever sit liv som bøsse.

- På den ene side vil jeg egentlig gerne, men omvendt ønsker jeg ikke at delagtiggøre offentligheden i mit røvkedelige, småborgerlige liv. Det ved jeg er mærkeligt, men det gider jeg ikke, siger sportsjournalisten, som bor sammen med kæresten Morten Toft.

Sponsoreret indhold