Nyheder9. maj 2016

TV 2-vært får avisjob

TV2-profil skifter TV-skærmen ud med tryksværte og kliks
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/line_ernlund6.jpg
 Foto: Jan Johansen/TV 2

De seneste år har hun søndag efter søndag stillet kritiske spørgsmål til landets mediechefer i programmet ”Presselogen” på TV 2 News. Fra 1. august bliver én af dem hendes nye chef. Nyhedskanalens vært Line Ernlund bliver ny debatredaktør på BT, hvor hun får ansvaret for debatstoffet i avisen og digitalt.

- Jeg har fået en fantastisk mulighed for at være med til at udvikle BT's debatunivers. BT har allerede et godt ståsted med stærke kommentatorer, og debatstoffet ligger mig nært, og de erfaringer jeg har gjort mig efter 15 år i TV-branchen, tager jeg naturligvis med mig. Jeg glæder mig til at få ansvaret for den videre journalistiske udvikling af debatstoffet på print og digitalt på BT, siger Line Ernlund ifølge Mediawatch.

Den 41-årige journalist blev uddannet fra Journalisthøjskolen i 2001. Hun arbejdede derefter på TV3s fodboldprogram ”Onside” og DR Sporten. Fra 2005 var Ernlund ansat på TV 2 Sporten og siden 2009 har hun været vært på TV 2 News.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_70.png

Sponsoreret indhold