Nyheder16. april 2016

DR-profil: Derfor skifter jeg job

Ask Rostrup bliver ny vært på TV-Avisen for at prøve noget nyt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ask-rostrup-langt-fra-borgen-dr.jpg
 Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Vi er vant til at se ham forklare forskellen på kreds og tillægsmandater eller analysere det politiske spil på Christiansborg. Til sommer får DR Nyheders politiske korrespondent Ask Rostrup et nyt job, når han bliver vært på TV-Avisen. Den dygtige journalist forklarer, at han har brug for at prøve noget nyt.

- Jeg trænger helt simpelt til at prøve kræfter med noget nyt. Og jeg kan ikke forestille mig noget mere udfordrende eller sjovt end at blive vært for selveste den statsautoriserede TV-Avis. Jeg kender jo alle på TV-Avisen rigtig godt i forvejen gennem mange års samarbejde. Og det gør sådan set bare forventningens glæde endnu større. Det er de dygtigste, mest ambitiøse og sødeste mennesker i branchen, siger Ask Rostrup til SE og HØR.

Han fortsætter som vært på magasinprogrammet ”Langt fra Borgen” og skal stadig dække de store politiske begivenheder.

- Hverken min interesse for eller mit professionelle virke i dansk politik stopper, det får bare et andet snit, ligesom jeg får lov til at prøve at springe ud fra endnu en ti-meter-vippe, når jeg sætter mig i værtsstolen. Jeg er en heldig kartoffel, længere er den ikke, fortæller den kommende vært på TV-Avisen.

DR Nyheders anden politiske korrespondent Christine Cordsen overtager Ask Rostrups opgaver, og det er han helt tryg ved.

- Christine er en af landets dygtigste og mest vidende politiske journalister og en formidabel dygtig analytiker, så den daglige politiske dækning er i særdeles gode hænder hos hende og resten af DR's politiske redaktion, siger Rostrup.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_36.png

Sponsoreret indhold