Tre år senere: Nu skal fødende have bedre forhold

Et politisk flertal er mandag enedes om at finde penge til bedre forhold for fødende. Det er et emne, der er kommet højt på dagsorden efter historier om blandt andet kejsersnit, som kunne være undgået.

Det er en del af finansloven for 2022, som regeringen mandag har indgået med støttepartierne samt Alternativet og Kristendemokraterne. - Gravide og fødende kvinder skal have bedre vilkår, så alle børn sikres en god start på livet i familien, står der i aftaleteksten.

Langvarig aftale

Det er op til aftalepartierne at se på, hvor mange penge der skal gå til flere jordemødre, og hvad det er for krav, som de fødende står til at få.

Der afsættes 100 millioner kroner til det i 2022, hvilket er et beløb, der stiger årligt frem mod 2025, hvor det vil være 150 millioner kroner. Derefter er det uvist, hvad der skal ske. Men aftaleparterne er enige om en kortlægning af normeringerne. Det kan indikere, at de vil lave en langvarig aftale på området. Emnet har fået stor fokus den seneste tid på grund af græsrodsbevægelser og jordemødre, som i medierne har sagt fra og gjort opmærksom på meget dårlige forhold ved nogle fødsler.

Tre år gammelt løfte

For tre år siden lovede Socialdemokratiet i et stort anlagt sundhedsudspil, at alle nybragte forældre skulle have ret til at blive to dage på hospitalet, hvis de ønskede det.

Men løftet er endnu ikke blevet indfriet, og det fremgik ikke af partiets udspil til en finanslov for næste år. For både SF og Enhedslisten har det været blandt deres hovedkrav. Bedre forhold for fødende er nævnt som et krav til regeringen i det forståelsespapirer, som dannede grundlag for, at ordningen kunne træde i kraft i juni 2019. I februar i år lovede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) nationale rettigheder til gravide og fødende i et interview med magasinet Femina, men siden er der ikke sket meget. På for eksempel Rigshospitalet i København er det kutymen, at nybagte mødre sendes hjem fire timer efter fødslen.