Nyheder8. juni 2022

Tour-minister tyvstarter: Simon Kollerup til "cykelløb" i København

Tour de France-ministeren havde smidt ministerhabitten til en cykeltur i København
To politibetjente på cykler fulgte det meget rollige "cykelløb" med Simon Kollerup i spidsen.
To politibetjente på cykler fulgte det meget rollige "cykelløb" med Simon Kollerup i spidsen.
 Foto: Gregers Overvad

Der var godt humør og god stemning, da erhvervsminister Simon Kollerup onsdag morgen bød flere topfolk fra erhvervslivet velkommen til "cykelløb" i København.

"Løbet", der mest af alt var en hyggetur gennem København, kommer som optakt til den danske Tour de France-start 1. juli.

Simon Kollerup, der har fået kælenavnet Tour de France-ministeren, havde da også smidt minitserhabitten og var mødt op iført sportstøj og racercykel.

– Det er en tyvstart på Touren i dag. Det handler om at få vist, at restauranter, hoteller, forlystelsesparker har mulighed for at hive stor økonomi hjem under Tour de France, sagde ministeren til SE og HØR, der var med på cykelturen gennem København onsdag formiddag.

Artiklen fortsætter under billedet …

Simon Kollerup var i godt humør, da "feltet" gæstede Esmée, hvor Andreas Bagh, der er forlovet med Julie Zangenberg, er medejer.
Simon Kollerup var i godt humør, da "feltet" gæstede Esmée, hvor Andreas Bagh, der er forlovet med Julie Zangenberg, er medejer.
 Foto: Gregers Overvad

– Det er nu, det skal ske. Det er ikke 4. juli, for der er feltet kørt gennem Danmark, fortæller Simon Kollerup.

– Det bliver en folkefest for os som land og som folk. Der vil være utrolig mange kameraer, der filmer vores land og millioner af mennesker ude i verden, der ser smukke og dejlige Danmark.

Onsdagens cykeltur i København bragte de deltagende erhvervsfolk, der inkluderede Peter Haahr, direktør i Carlsberg Danmark, Adam Aamann, kok og ejer af restauranterne Aamanns og Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, forbi restauranten Esmée på Kongens Nytorv, Aamanns Smørrebrød og Admiral Hotel.

Artiklen fortsætter under billedet …

Adam Aamann og Simon Kollerup er for alvor kommet i Tour de France-stemning.
Adam Aamann og Simon Kollerup er for alvor kommet i Tour de France-stemning.
 Foto: Gergers Overvad

På turens stop, blev der serveret gule håndmadder og drikkevarer i Tour de France-ånden, hvor Esmée, Aamanns og Admiral Hotel fortalte om deres forberedelser til det store turistryk-ind, og hvordan man ser bedst ud for de mange kameraer, der følger med.

– Vi skal have de mange millioner seere til at tænke: “Danmark er vores næste feriedestination”, siger Simon Kollerup.

– Det er, noget jeg vil sætte stor fokus på nu. Jeg tror, meget af det vil komme til os helt automatisk, fordi vi har et smukt land at vise frem.

Artiklen fortsætter under billedet …

Tour de France-ministeren skal forsøge at sælge Danmark på den bedst mulige måde i den første weekend i juli.
Tour de France-ministeren skal forsøge at sælge Danmark på den bedst mulige måde i den første weekend i juli.
 Foto: Gregers Overvad

Tour-ministeren Simon Kollerup, der selv er glad for at trække i det tætsiddende lycra, skal selvfølgelig med rundt, når Tour de France-feltet over tre dage kører i København, fra Roskilde til Nyborg og fra Vejle til Sønderbrg.

– Jeg skal med rundt på alle tre etaper. Jeg er Tour de France-minister, og det er, en titel jeg bærer stolt.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at se, når feltet skal op over Storebæltsbroen, som jo bare er et ikonisk tidspunkt i Touren, slutter en glad minister af.

Sponsoreret indhold