Nyheder8. februar 2010

Tomas N’evergreen: Hængt ud som fordrukken voldsmand

Eks-konen angreb ham i direkte talkshow på russisk TV
Tomas fik eks-konens kærlighed at føle direkte på TV
Tomas fik eks-konens kærlighed at føle direkte på TV
 Foto: Niels S. Andersen

Halvdelen af den danske Melodi Grand Prix-vinder duo Chanée og N'evergreen er til daglig en stor stjerne i Rusland. Og Tomas N'evergreen har for alvor mærket berømmelsen på både godt og ondt.

Kort efter han brød igennem derovre, blev han gift med den russiske popstjerne Polina Griffith. Men ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt.

Ifølge Tomas gik det imidlertid Polina så meget på, at hun ikke kunne nå samme stjernestatus som ham, at hun udførte et decideret bagholdsangreb på ham.

Han var inviteret til at deltage i talkshow, hvor han skulle fortælle om sin karriere, men pludselig spurgte værten til hans mislykkede ægteskab.

- Jeg fortalte, at jeg ville ønske, vi stadig var sammen, men at vi bare ikke havde kunnet finde ud af det. Så sagde værten, at vi da bare kunne spørge Polina, og pludselig kom hun ind på scenen, og helvede brød løs. Hun fortalte, hvor meget jeg havde slået hende, og at jeg var alkoholiker. Da halvdelen af de russiske mænd slår deres koner, troede de på hende, uanset hvad jeg sagde, siger Tomas til BT.

Nu har han fået episoden på afstand, og han er stadig et kæmpenavn i Rusland. Så han tager det hele med god jysk ro.

- Det er heller ikke gået ud over min karriere. Snarere tværtimod, siger han til avisen.

Sponsoreret indhold