Nyheder6. november 2021

Toilet defekt: Astronauter tvunget til at gå med ble

Søndag forlader en gruppe astronauter Den Internationale Rumstation - men det bliver med bleer på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211104-121816-3-1920x1280we.jpg
 Foto: Cover Images/Zuma/Ritzau Scanpix

At blive astronaut er en drengedrøm for mange, og det lyder da også sejt med raketter i højfart og vægtløshed i rummet.

Men der er også knap så glamourøse sider ved astronaut-gerningen, og det kan denne gruppe NASA-astronauter nok skrive under på.

Ifølge The Guardian skal fire astronauter på søndag forlade Den Internationale Rumstation, og ved hjælp af en Space X-rumkapsel skal de vende tilbage til jorden.

Men toilettet i rumkapslen er defekt, og derfor må de hjemrejsende austronauter sætte deres lid til, hvad NASA kalder for "absorberende underklæder", når de skal træde af på naturens vegne.

Turen fra rumstationen tilbage til jorden tager 20 timer, og det er altså lang tid at klare sig uden et toilet.

- Rumfart er fuld af små udfordringer. Dette er bare en af mange, som vi støder på og tager os af på vores mission. Så vi er ikke så bekymrede over det, lyder det fra astronaut Megan McArthur.

Austronauterne var de første til at gro chilier i rummet, som de smagte med stor begejstring.

Vi håber dog for austronauterne - og deres tarmsystem - at de ikke spiser for mange chilier, inden de returnerer til jorden uden et fungerende toilet.

Sponsoreret indhold