Kendte19. marts 2021

Kim Kardashian indrømmer: Derfor havde hun voksenbleer med til eksamen

Den 40-årige realitystjerne Kim Kardashian ville ikke risikere hverken uheld eller at dumpe, da hun skulle til eksamen i syv stive timer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er selvsagt ganske frustrerende, hvis man er voldsomt tissetrængende og ikke har mulighed for at komme på toilettet.

Sådan var det også for ”Keeping Up With the Kardashians”’-stjernen, da hun som førsteårsstuderende på jurastudiet skulle til eksamen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega602302_004.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

Eksamen, som hun skulle tage hjemme midt under coronapandemien, var intet mindre end syv timer lang. Og det var således ikke tilladt at gå på toilettet undervejs.

Derfor indrømmer selfie-dronningen da også, at hun havde anskaffet sig voksenbleer til lejligheden.

Forklaringen kommer i den nyeste sæson af ”Keeping Up With Kardashians”, hvor den mellemste kardashian-søster fortæller om sin eksamen:

- Man kan ikke gå nogen steder hen under eksamen, og man skal være i et tomt rum. Man må ikke kigge rundt i rummet, fordi de går ud fra, at man snyder, forklarer den garvede realitystjerne og understreger desuden, at hun dog ikke fik brug for sine indkøbte voksenbleer i de mange timer, hun var til eksamen:

- Jeg behøvede ikke at have en på, men de dumper en, hvis man rejser sig. Så jeg havde det sådan, at jeg ville tisse i min stol. Jeg er ligeglad, forklarer Kim Kardashian videre.

Alt tyder da også på, at Kim er ganske dedikeret, når det kommer til sine studier.

I forbindelse med denne eksamen hævder hun nemlig således, at hun brugte op til 10 timer på at forberede sig, og at det desuden kun er 20 procent af dem, der tager testen, der består.

Sponsoreret indhold