Nyheder26. februar 2017

Tine Gøtzsche: Skrap mor

Journalisten Tine Gøtzsches 13-årige søn bliver opdraget med en fast hånd
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dst1.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Journalist og erhverskorrespondent Tine Gøtzsche er en erfaren og en utrolig vidende nyhedsværtinde.

Men selv om alenemoderen, der fyldte 50 i fredags, er noget af en nyhedsfreak, så kommer nyhederrne i anden række.

Centrum i den tidligere "Deadline"-værtindes liv er nemlig hendes 13-årige søn Jakob, som er adopteret fra Etiopien.

Og det har da en gang i mellem krævet sin kvinde at passe både karriere og jobbet som enlig mor.

– Jeg tror faktisk, han synes, jeg er skrap. Ind imellem kan jeg nu også synes, at serviceniveauet er lige højt nok, det ved han også godt, men ellers er det vel en blanding af en fast hånd i ryggen og hjælp til at puffe i den rigtige retning. Altså learning by failing (frit oversat: man lærer af sine fejltagelser), smiler Tine Gøtzsche, da SE og HØR møder hende.

Lige nu har nyhedsoplæseren ingen kæreste, og selv om hun måske gerne ville det, så er det især ved de store oplevelser med Jakob, at hun savner en at dele dem med.

– Jeg har selvfølgelig venner og familie, jeg kan dele med, men det er altså ikke helt det samme. Omvendt har det den fordel, at jeg bare skal være enig med mig selv, griner Tine Gøtzsche, som ikke synes, hun forkæler Jakob, selv om hun er alenemor og han enebarn.

Læs mere om TV Avisens Tine Gøtzsche i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold