Nyheder1. juni 2016

Tina Lunds mand dybt forgældet: Selvmål

Nettogælden i Allan Nielsens ejendomsselskab er vokset med 12 millioner kroner i løbet af fem år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/allan_nielsen_tl.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Allan Nielsens forsøg på at lege ejendomsinvestor har været et stort selvmål.

Nettogælden i den 45-årige ekslandsholdsspiller anpartsselskab "Ejendomsselskabet af 15/12-2003" er på få år vokset fra minus 21 millioner kroner til minus 33.196.744 kroner.

Langt det meste af gælden - 32,9 millioner kroner - er gæld til kreditforeninger. Da SE og HØR i 2011 afslørede, at Allan Nielsen var dybt forgældet, var realkreditgælden på over 46 millioner kroner.

Dengang ejede Allans selskab en række københavnske ejendomme, som begrænsede nettogælden - egenkapitalen - til de minus 21 millioner kroner.

https://imgix.seoghoer.dk/allan_nielsen_mt.jpg
 (Foto: Morten Thøgersen)

Allan Nielsen, 46, og hans hustru Tina Lund, 35, har bosat sig i Dubai, hvor de har skabt karrierer som henholdsvis coach og professionel rytter. I 2011 erkendte Allan Nielsen over for SE og HØR, at økonomien i hans anpartsselskab kunne se bedre ud. Siden er det blot blevet værre. Foto: Morten Thøgersen

Værre end nogensinde

Siden er ejendommene solgt, men selv om realkreditgælden på fem år er nedbragt fra minus 46 millioner kroner til minus 32,9 millioner kroner, så er egenkapitalen i Allan Nielsens firma i dag på minus 33,2 millioner kroner, og dermed har selskabets økonomi det værre end nogensinde.

Nettogælden i Allans "Ejendomsselskabet af 15/12-2003 ApS" er nemlig vokset med 12 millioner kroner i løbet af fem år.

Det har ikke været mulig at få en kommentar fra Allan Nielsen.

Se billeder af Allan Nielsen og Tina Lund i galleriet herunder:

Tina Lund og Allan Nielsen

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_96.png

Sponsoreret indhold