Tina Lund om livet i Dubai: Modtog Cartier-ur til 200.000 kroner

Foto: Mikael Rieck

Kvinder og ridning i Dubai er ikke en velkendt kombination.

I den arabiske emirat har sporten i mange år været mandsdomineret, men Tina Lund har alligevel kæmpet sig til tops på hesteryg. De seneste tre sæsoner har hun og familien, der tæller husbonden Allan Nielsen og sønnen Louis, boet i Dubai, hvor Tina rider heste for sheiker og andre velhavende kunder.

I Dubai er der gode pengepræmier til vinderne, men det er ikke den eneste forskel i forhold til springsporten i Danmark. Tina Lund har flere gange oplevet at blive overøst med luksus, fordi de kvindelige sheiker, shekaerne, beundrer hendes ridetalent.

- Den var på størrelse med en færge, og alt var indrettet med Versace. Vi fik en goodiebag til 8000 kroner med bl.a. en ring og parfume. Alt var fra Balenciaga. Det var sjovt at opleve, og det er en af de gode ting ved at bo her, siger Tina til magasinet Ridehesten om dengang, hun blev inviteret ud på en yacht.

En anden episode, der vidner om sheikaernes formue, som Tina erindrer, var dengang hun modtog et luksus-ur.

En nat blev der nemlig sendt en Cartier-ur til Tinas fars adresse - et ur til en værdi af 200.000 kroner. Uret var opsat på en buket af roser, og Tina modtog det, fordi sheikaen var fan af danskerens ridning.

Hvornår Tina Lund og familien returnerer til Danmark, har de ikke besluttet endnu. Faktum er, at de snart går fra tre til fire, når Tina i løbet af efteråret føder en datter.

- Vi tager et år ad gangen. Vi flytter tættere på stalden, så der ikke er så langt at køre, og så vil jeg prøve at nyde babytiden lidt mere denne gang, fastslår hun til magasinet Ridehesten.

Nyd fotos af Tina Lund og manden Allan Nielsen:

Tina Lund og Allan Nielsen

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close