Ecco- og Lego-arvingens kæmpe triumf: Nu skal de til OL

Kaspar Wenstrup

Om få uger går det løs i Rio i Brasilien. Alverdens bedste sportsudøvere rejser til Sydamerika for at repræsentere deres land til de olympiske lege og forhåbentlig snuppe en medalje med hjem.

Tirsdag blev hele det danske hold fuldtalligt, da dressurrytterne og deres heste blev offentliggjort.

- Nu er samtlige atleter til det danske OL-hold i Rio udtaget. Der manglede kun at blive sat navne på de fire dressurryttere, og det er nu sket, efter DIF’s bestyrelse har udtaget Anna Kasprzak, Cathrine Dufour, Agnete Kirk Thinggaard og Anders Dahl, skriver DIF på deres hjemmeside.

Og især to af navnene kan man nikke genkendende til, hvis man engang imellem bladrer i Børsen. Anna Kasprzaks morfar var nemlig manden, der grundlagde sko-imperiet Ecco. I dag er det Annas forældre, som står i spidsen for det Bredebro-baseret firma.

Anna selv har helliget sig ridningen, og hun knokler hver dag på sit store ridecenter i Haderslev.

- Du kan komme en lille del af vejen, når du har penge. Men du skal også knokle. Jeg har bare været rigtig heldig, at min mor har valgt at sponsorere mig. Det er jeg så taknemlig for. Min mor følger min træning, og hele familien står jo bag mig, fortalte Anna til SE og HØR, da hun deltog i sit første OL i 2012.

– På en almindelig hverdag sidder jeg på min første hest klokken otte. Derefter rider jeg forskellige heste til klokken ca. 13.30. Om eftermiddagen underviser jeg andre ryttere, og derudover er der jo alt det praktiske, når man har med heste at gøre. Der er altid meget, der skal planlægges, fortalte Anna, som har sit helt eget ridecenter nær Haderslev..

Rytterkollegaen Agnete har også et par forældre, der bakker op om hendes interesse for heste.

Faren Kjeld Kirk Kristiansen, der er manden bag Lego, driver Blue Hors i Randbøl - et stutteri med dressurheste, og Stutteri Ask ved Kerteminde, der beskæftiger sig med springheste. Og Kjeld får nok at heppe på, når OL går i gang. Det er nemlig ikke kun hans datter, der skal kæmpe på ridebanen.

En af hans ansatte fra Stutteri Ask, svenskeren Rolf-Göran Bengtsson, tager Kjelds hest Unita Ask med til Rio.

- Sommersæsonen har handlet om udtagelse til OL, og jeg er glad for at Jojo og jeg har kunne holde niveauet fra vintersæsonen uden problemer. Jeg synes vi har fortjent vores plads på OL-holdet og jeg er meget stolt over at være nået hertil.

Jeg skylder en stor tak til hele mit team – især min trofaste groom, Gitte, som altid har styr på alting for mig. Min træner, Mikael Stevn, som har uddannet og udviklet mig som dressurrytter, og givet mig en forståelse for hestene og ridningen på et helt nyt niveau. Og hele resten af mit fantastiske team derhjemme og alle dem der ellers har været med på rejsen – man gør jo ikke det her alene, og jeg er evigt taknemmelig for den indsats der har været hele vejen rundt om mig, siger Agnete til Horse2rider.dk.

Se masser af fotos af OL-holdet i dressur herunder:

Anna Kasprzak og Agnete Kirk Thinggaard

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close