Nyheder17. marts 2015

Tina Dickow og Søren Huss i ny duet til Grøn Koncert

Det er netop offentliggjort, at de to danske stjerner skal på scenen i nyt musikalsk samarbejde til sommerens Grøn Koncert-arrangementer
Vi kan glæde os til lækker sommerlyd fra disse to talenter
Vi kan glæde os til lækker sommerlyd fra disse to talenter
 Foto: Claus Poulsen/Thomas Laursen



Til sommer kan årets Grøn Koncert-gæster overvære et nyt, musikalsk samarbejde mellem to danske kunstnere. Det afslører Grøn Koncert tirsdag i en pressemeddelelse.

Det første navn på listen over optrædende er nemlig et musikalsk samarbejde mellem Tina Dickow og Søren Huss.

Faktisk var det Tina Dickow selv, der inviterede Saybia-forsangeren med til Grøn Koncert, som i år besøger otte byer. Den blonde sangfugl er nemlig ret betaget af sin mandlige kollega.

LÆS OGSÅ: Søren Huss taler ud om dødsulykken

- Søren Huss har været en af mine yndlingsmandestemmer i Danmark, siden Saybia kom med deres første album, siger Tina Dickow i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi har spillet nogle dobbeltkoncerter tidligere og sunget en duet eller to. Og nu havde jeg lyst til at se, om vi kunne tage den et skridt videre.

LÆS OGSÅ: Se billedet: Tina Dickow i seng med Robert

Og de to bliver et godt match, forsikrer Tina Dickow, som mener, at de to sangere har samme musikalske udgangspunkt.

LÆS OGSÅ: Søren Huss: Hjem til Nyborg

- Søren er en mand, der kan stille sig op med en guitar og spille sine sange helt nedbarberet. Sange med gode tekster, man kan dykke ned i. Uden attitude eller bling - bare ærligt og ligetil, siger Tina Dickow og lover, at deres koncerter bliver både følsomme og festlige.

De øvrige navne til årets Grøn Koncert bliver offentliggjort hver tirsdag i de kommende uger.

Sponsoreret indhold