Tillykke, Margrethe: Se alle de skøre og sjove billeder af fødselslaren
Tillykke, Margrethe: Her er 25 ting, du – måske – ikke vidste om dronningen

Hendes Majestæt Dronningen og ægtemanden Henrik var på en 14 dage lang rejse rundt i Grønland i juli 2011. På havnen i Aasiaat besøgte de Polar Seafoods største rejetrawler "Polar Nattoralik " – og så skulle der selvfølgelig guffes rejer og andre lækkerier. Foto: Hanne Juul

Dronning Margrethe nyder en pølse, da hun i 2011 overværede VM i langrend ved Holmekollen i Oslo sammen med sine kongelige kollegaer fra både Norge og Sverige (Foto: AOP)

Dronningen sammen med resten af den royale familie vinker fra balkonen.

Dronningen sammen med en brøkdel af den efterhånden store familie. Her er hun sammen med Prins Henrik og Kronprinsesse Mary og de to royale purker: Vincent og Josephine (Foto: AOP)

Dronning Margrethe i september 2010, hvor hun var til pressemøde på baletten ‘En Tivolidrøm’. Til pressemødet, der foregik i Pakhus 11 i København, var også balletchef Susanne Heering (Foto: Hanne Juul)

Dronning Margrethe drømmer sig væk under åbningen af Folketinget i 2009 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Dronning Margrethe og Prins Henrik nyder varmen i Frankrig i august 2003 – og giver interview med pressen (Foto: Ulla Aue)

Dronning Margrethe iført hue, solbriller - og ganske klar til at suse ned af løjperne. Billedet er fra dronningens skityr til Gausdal i Norge i 2004 (Foto: Colourpress)

Dronning Margrethe besøgte i 2011 Grønland sammen med ægtemanden Henrik. På deres 14 dage lange tur besøgte de blandt andet havnen i Aasiaat og rejetrawleren "Polar Nattoralik " – og så skulle der selvfølgelig guffes rejer og andre lækkerier. (Foto: Hanne Juul)

Dronningen iført blå hjelm under sit besøg hos FN i den amerianske storby New York City (Foto: AOP)

Dronningen dækker bord på Chateau de Cayx. (Foto: Jette Ladegaard-Pedersen)

Dronningen nyder en cigaret under et interview med pressen på Chateau de Cayx (Foto: Jette Ladegaard-Pedersen)

Dronningen med "morgenhår" sammen med Prins Henrik. De kigger ud af vinduet på Fredensborg Slot under deres sølvbryllup i 1992.

Dronningen sammen med prins Henrik og børnene i 1996. (Foto: Elfelt)

Dronningen sammen med en kattekilling i 1978. (Foto: Karl Ravn)

Margrethe med en smøg og en sjus i 1984. (Foto: Elfelt)

En yngre dronning Margrethe i 1970'erne (Foto: Elfelt)

Margrethe på langrend sammen med sin familie i 1977. (Foto: John Jørgensen)

En 20-årig Margrethe cykler ved Girton College i Cambridge.

Dronning Margrethe under sit bryllup med prins Henrik 10. juni 1967. (Foto: Elfelt)

Dronning Margrethe tager en svingom med prins Henrik på Korsiko i 1971. (Foto: Karl Nord)

Dronning Margrethe giver Joachim en ordentligt sving-om-tur på Marselisborg Slot i begyndelsen af 1970'erne.

Margrethe tager en dukkert under et besøg i Australien i 1987. (Foto: Claus Poulsen)
Tillykke, Margrethe: Her er 25 ting, du – måske – ikke vidste om dronningen
I dag fylder vores allesammens Daisy 75 år
I dag går Dannebrog til tops mange steder landet over, for ingen ringere end selveste dronning Margrethe fylder år. Og faktisk kan vores allesammens Daisy i dag fejre sin 75 års fødselsdag, så mon ikke familien forkæler hende med bunkevis af gaver og lækkerier til ganen?
Faktisk er dronningen allerede blevet fejret i godt og vel en uge. Festlighederne begyndte onsdag den 8. april i Musikhuset Aarhus, hvor Margrethe og resten af den kongelige familie lod sig underholde af et kæmpe show, hvor Nikolaj Lie Kaas styrede løjerne.
Onsdag den 15. april var der så dømt gallataffel på Christiansborg Slot, hvor blandt andre regeringens medlemmer deltog. Desværre deltog prins Henrik ikke, da han er syg. Han kommer heller ikke til at være med i dag - på Daisys helt store dag.
LÆS OGSÅ: Den svenske dronning kvæstet på skitur
Klokken 12 vil Dronningen, traditionen tro, vinke sammen med resten prins Henrik og co. fra balkonen på Christian VII's Palæ på Amalienborg. En halv time senere kører Margrethe sammen med sine to sønner i karet fra Amalienborg til Københavns Rådhus, hvor der holdes reception.
Festlighederne slutter kl. 20.00 på Fredensborg Slot, hvor Daisy vil sætte tænderne i en overdådig middag omgivet af sin store royale familie.
LÆS OGSÅ: En hel by synger for Margrethe
SE og HØR ønsker tillykke med den store dag og har i dagens anledning samlet et stort galleri med alle de skøre og sjove billeder fra dronningens lange liv.
Se billederne her: