Tidligere "X Factor"-vært har indrettet ministerkontor for 340.000 kr.

Eva Harlou arbejder som arkitekt og har blandt andet undenrigsminister Anders Samuelsen på kundelisten.

Eva Harlou arbejder som arkitekt og har blandt andet undenrigsminister Anders Samuelsen på kundelisten.

Foto: Mikael Rieck, Claus Poulsen

Anders Samuelsen, 51, har givet sit kontor en makeover - og det har ikke været billigt. 

Udenrigsministeren har nemlig fået arkitekten Eva Harlou, der også tidligere har været "X Factor"-vært, til at indrette sit kontor for 340.000 kr. Det skriver Politiken

Liberal Alliance, som Samuelsen er partileder for, gik til valg på at indføre minusvækst i det offentlige, men det princip gælder åbenbart ikke for udenrigsministerens kontor. 

En akitindsigt viser, at Samuelsen har brugt 340.000 kr. på at indrette sit kontor i Udenrigsministeriet. 

Ministeren har blandt andet indkøbt borde, stole, spejl og lamper fra Mater, som Harlou sjovt nok også designer for, samt reoler og reollåger fra Montana. 

Udgiftsposten til radiatorskjulere lyder på svimlende 56.520 kr.

Overfor Politiken udviser flere tidligere udenrigsministre undren over for Anders Samuelsen hang til at nyindrette ministerkontoret. 

De Radikales Martin Lidegaard, der var udenrigsminister fra 2014-2015, fortæller blandt andet, at han var fint tilfreds med sit kontor og synes, at Samuelsens forbrug lyder "lidt voldsomt". 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close