Nyheder15. september 2014

Tidligere håndbold-babe gift

Josephine Touray gift
Af af
Josephine Touray, Søren Kaae og parrets datter, Joanna.
Josephine Touray, Søren Kaae og parrets datter, Joanna.
 Foto: Dan Mariegaard

Den tidligere fløjspiller på det danske håndboldlandshold hos kvinderne, smukke Josephine Touray, blev lørdag gift med kæresten gennem flere år, Søren Kaae.

Touray har postet flere billeder fra den lykkelige begivenhed på Instagram.

LÆS OGSÅ: Josephine Touray gravid

Flere af Tourays tidligere håndboldkolleger var med til brylluppet.

Blandt andet den tidligere landsholdsmålmand Karin Mortensen, der som en kommentar til et af Tourays fotos skriver; Tusind tak for en helt igennem fantastisk dag i går.

Også den tidligere landsholdsback og nuværende ekspertkommentator på TV 2, Trine Nielsen, var med til brylluppet.

- Det klæ'r dig Fru Kaae.. Hip-hip Touray.. Tak for en fantastisk dag i det dejligste selskab. Masser af kærlighed, ærlighed, varme og et enkelt snøft i ny og næ. Det var en smuk dag, skriver Trine Nielsen.

Josephine Touray indstillede sin håndboldkarriere i 2012.

I august 2012 lod hun springe, at hun var gravid i femte måned, og at hun og Søren Kaaes førstefødte ville blive en datter.

Sponsoreret indhold