Josephine Touray: Gravid
Den krølhårede yndighed Josephine Touray kunne i weekenden røbe en lille sød hemmelighed, som hende og kæresten Søren Kaae, har gået og gemt på.
- Ja jeg er gravid, jeg er fem måneder henne. Det er en lille pige, fortæller håndboldspilleren til SE og HØR.
Man kan sagtens ane den fine bule (Foto: All Over)
Bulen på maven blev luftet ved kollegaen Trine Jensens bryllup i weekenden, og Josephine Touray strålede af glæde over de lykkelige omstændigheder.
- Jeg har termin den 25. december, så det bliver et julebarn. Vi ved godt, hvad hun skal hedde, men det vil vi ikke sige, smilede den 32-årige Josephine, der stoppede sin håndboldkarriere i FIF i midten af maj i år.
Den gang hed det sig, at det var på grund af hendes civile karriere, men i virkeligheden var det nok hendes lille ufødte datter, hun tog mest hensyn til.