Nyheder26. maj 2011

Tidligere glædespige: Det var en drøm at arbejde for Anni

Læs her, hvorfor Trine var vild med at være sexarbejder på Fønsbys bordel
https://imgix.seoghoer.dk/media/923f01550b854c5d96976c6faf39fb86.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Trine Borch Jørgensen har arbejdet på Anni Fønsbys bordel, og de 2 er også nære veninder.

Hun har dog opgivet jobbet i sexbranchen nu, men hun husker tilbage på sin tid som prostitueret som rigtig god. Det fortalte hun, da hun vidnede i retten i forbindelse med retssagen mod Anni, der er tiltalt for rufferi.

Læs også: Anni og Erik: Luder kom imellem dem

- Det var som en drøm at arbejde på Annis klinik. Her var alt perfekt, og der var ordnede forhold. Når politiet var på besøg, og det var de flere gange, så fik vi aldrig det mindste at vide om, at det skulle være ulovligt. Tværtimod. Der blev lavet et system med entrebilletter, og der var en statsautoriseret revisor til at tage sig af regnskaberne. Ja, det er jo faktisk samme system, som bruges af masser af massageklinikker i dag, sagde Trine Borch Jørgensen i retten ifølge bt.dk.

Så selv om Anni bliver beskyldt for at have tjent millioner på sine piger, tyder meget i hvert fald på, at hun har omgivet sig med glade og tilfredse medarbejdere.

Der ventes at falde dom i ankesagen imod Anni Fønsby næste onsdag.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/9be8c3444b2d4975b861e0c56e7283a0.jpg


Trine og Anni var mere end bare kollegaer. Her er Trine med ved barnedåben af Anni og Eriks fælles datter Victoria (Foto: Mikael Rieck)

Sponsoreret indhold