Thomas Skov bliver Geos nye psykolog

Thomas Skov skal hjælpe komikeren Geo videre med livet efter kræft.

Thomas Skov skal hjælpe komikeren Geo videre med livet efter kræft.

Foto: All Over Press

Der står egentlig journalist på hans CV, men nu bliver TV-værten Thomas Skov også selvudnævnt psykolog.
Det sker, når han, sammen med komikeren Geo, til næste år optræder rundt om i hele Danmark med deres nye comedy-show "HVA' SÅ NU?". 

Showet handler om komikeren Geos liv efter den kræftdiagnose, han fik stillet for fem år siden. 

Den garvede komiker blev ramt af testikelkræft i 2012, og på trods af den alvorlige sygdom fik han alligevel vendt situationen til noget komisk. 
Geo har både skrevet en bog, "Ikk' for sjov", og lavet showet "Kemo og Comedy" om hans liv som cancerramt. 

Men "HVA' SÅ NU?", det er det spørgsmål Geo stiller sig selv og psykologen Thomas Skov. For hvordan kommer man videre efter cancer? 
Det nye show udspiller sig under en psykologtime med Thomas. 

Publikum er inviteret med ind i klinikken, når Thomas på ærlig vis, skal hjælpe Geo videre med livet. Og komikeren får hårde ord med på vejen om sin nuværende tilstand;

-Geo plejede at være sjov. Og ha' langt hår. Men du troede måske også, at Geo var død? Det er han ikke - han lever i bedste velgåede... eller... han... lever i hvert fald! skriver "psykologen" Thomas Skov på showets hjemmeside.

Så noget kunne tyde på, at der er hårdt brug for Thomas' hjælp, hvis Geo igen skal tilbage som den gakkede absurde komiker, som hele Danmark elsker. 

Sammen tager de to sjove mænd flere af livets spørgsmål op til humoristisk revision, og showet handler om alt fra skilsmisse, 40-års krise, hårtab og manglende testikler. 

Showet starter turen rundt i Danmark til januar næste år, og de to vanvittigt humoristiske mænd kan opleves helt indtil april 2018. 

Du kan se en lille teaser for showet herunder: 

Et lille indblik ind i psykologkonsultationen hvor jeg øser af mine gode råd til @geocomedy Læs mere på Hvasaanu.dk

Et opslag delt af Thomas Skov Gaardsvig (@thomasskov) den

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close