Thomas Helmig: Jammer med Clement
Den århusianske sanger har netop udgivet albummet "Tommy Boy" og besøgte den bredmundede studievært i "Ugen med Clement" for at give en lille smagsprøve på de splinternye sange.
Men Thomas Helmig nøjedes skam ikke med at give et solonummer. Bandet og de dejlige korsangere var byttet ud med Clement Kjærsgaard.
- Nu skal Clement have sin premiere som guitarist, sagde Thomas til publikum og seerne.
- Efter de har bygget deres nye koncertsal, har DR ikke så mange penge - så han er også korsanger, grinede sangeren og spillede så nummeret "Din Røde Kjole".
Lige når det kommer til det musiske, overvurderede Clement ikke sine egne evner og frygtede, at Helmigs mange fans ville levere deres cd'er tilbage i ren vrede over oplevelsen. Det ville jo betyde, at Thomas blev nødt til at aflevere sin platinplade tilbage.
- Så skal jeg af med den. Det holder jeg dig ansvarlig for, svarede Helmig rapt.
Du kan se den aparte duo her -du skal cirka 27 minutter ind i showet.