Nyheder6. januar 2010

Thomas Evers Poulsen: Afdansningsbal

”Vild med dans”-stjernen har måttet dreje nøglen om på familierestauranten
I "Vild med dans" er Thomas nået rigtigt langt blandt andre med Pernille Højmark, men i restaurationsbranchen kniber det med successen
I "Vild med dans" er Thomas nået rigtigt langt blandt andre med Pernille Højmark, men i restaurationsbranchen kniber det med successen
 Foto: All Over

Når det swinger for Thomas Evers Poulsen, så er det noget, der virkelig rykker. Det har først eksstatsministerfruen Anne-Mette Rasmussen og siden Pernille Højmark mærket i "Vild med dans".

Men det er ikke alt, der swinger for den populære dansepartner.

Sammen med sin mor Joanna og søster Michelle har han måttet dreje nøglen om for familieforetagendet, reaturant Auktionen Café & Madhus på havnen i Hundested.

- Det er ærgerligt, at vi ikke kunne holde restauranten kørende, men det kunne bare ikke rigtig svare sig, siger Thomas Evers Poulsen til B.T.

- Det er et dejligt sted, og jeg arbejdede der hver dag i sommerperioden, siger han.

Familien valgte at lukke og slukke, inden stedet gik konkurs. Måske var det pengenød, der fik ham til at videregive billeder fra den lukkede deltagerfest efter "Vild med dans"-finalen.

Nu koncentrerer Thomas sig om at danse. Han underviser og optræder, hvor der nu er efterspørgsel rundt om i landet. Og så kan han jo håbe på, at TV2 sætter skub i endnu en omgang "Vild med dans".

Sponsoreret indhold