Nyheder4. december 2009

Gitte Madsen: Gennemført dårlig stil

TV2-chefen er rasende over, at billeder fra ”Vild med dans”-efterfesten er blevet lækket til pressen
TV2-chef Madsen er mopset, mens Thomas Evers Poulsen sikkert har grinet hele vejen til banken, da han skulle hæve sin check fra B.T.
TV2-chef Madsen er mopset, mens Thomas Evers Poulsen sikkert har grinet hele vejen til banken, da han skulle hæve sin check fra B.T.
 Foto: All Over

På TV er det jo sådan, at man helst vil skabe og redigere virkeligheden - og ikke lade den virkelige virkelighed forstyrre verdensbilledet.

Derfor er TV2-chefen Gitte Madsen også rasende over, at "Vild med dans"-deltageren Thomas Evers Poulsen har taget sig den frihed at videregive sine private billeder fra efterfesten til finalen til B.T.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/film-og-tv/bts-forbudte-billeder-jpg.jpg



- Det er utilstedeligt, at nogen tager billeder til en lukket 'Vild med dans'-efterfest for en avis. Det gør man bare ikke. Dels er det for dårligt over for dansekammeraterne, dels er det meningsløst for TV2 og produktionen at lave aftaler med pressen, hvis det hele falder til jorden på denne måde, siger Gitte Madsen til ekstrabladet.dk.

- For mig er det meget svært at forstå, at Thomas Evers Poulsen har kunnet få den tanke, at det var i orden at gå rundt og tage billeder i områder, hvor vi har lovet alle, at der er pressefrit. Det er jo lidt svært at lukke journalisterne ude, hvis andre bare tager rollen som reportere på sig. Det holder ikke, erklærer Gitte Madsen.

Ifølge Gitte Madsen er Thomas Evers Poulsens justement i denne sag udtryk for "dårlig smag og dårlig stil", skriver ekstrabladet.dk.


Sponsoreret indhold