Nyheder24. februar 2018

Thomas Delaney og Lars Hjortshøj: Køber Nyhavns-luksus

Komikeren Lars Hjortshøj og landsholdsdynamoen Thomas Delaney har fundet en fælles base – tæt på Nyhavns mange fristelser.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lars_hjortshoej_sidder_paa_en_trappe.jpg
 (Foto: All Over Press)

Intet slår fodbold.

Ordene er Lars Hjortshøjs, og de faldt, da han i 2012 blev interviewet af Tipsbladet.

Lars’ lidenskabelige begejstring for den populære boldsport og dens højtbetalte fodboldstjerner bliver med garanti ikke mindre af, at han nu officielt deler adresse med landsholds- og Bundesliga-spilleren Thomas Delaney.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/delaney-og-hjortshoej-2.jpg
 Foto: All Over
Thomas Delaney, 26, spiller til daglig for Werder Bremen i den tyske Bundesliga. Derfor bliver hans intime fodboldsnakke med Lars Hjortshøj formentlig sjældne. (Foto: All Over Press)

Den 50-årige standupkomiker og det 26-årige fodboldidol har nemlig købt lejlighed i samme opgang i en ejendom, som ligger ganske få meter fra Nyhavn og Skuespilhuset.

Lars Hjortshøj og fruen Tina Bilsbo har investeret 6.750.000 kr. i en bolig på 106 kvadratmeter i stueetagen, mens Thomas Delaney har betalt 6.395.000 kr. for en 2.-sals-lejlighed på 103 kvadratmeter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/delaney-og-hjortshoej-4.jpg
 Foto: Dan Mariegaard
Tina Bilsbo, 45, og Lars Hjortshøj, 50, har tidligere boet i Slangerup og Farum, men nu har de slået sig ned i hovedstaden. Sammen har de Emma, 20, og Oscar på 17 år. (Foto: Dan Mariegaard)

Ifølge Bygnings- og Boligregisteret hører der også en kælder på 66 kvadratmeter til Hjortshøjs og Bilsbos hjem.

Se billeder af ejendommen herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/delaney-og-hjortshoej-3.jpg
 Foto: Peter Grosen
Den fredede ejendom, hvor de to kendisser nu bor, ligger bag denne port midt i København. (Foto: Peter Grosen)

https://imgix.seoghoer.dk/delaney-og-hjortshoej-1.jpg
 Foto: Boliga

Baggården her huser de to lejligheder, som Hjortshøj og Delaney har slået sig ned i. (Foto: Boliga)

Sponsoreret indhold