Tech7. september 2022

Nu afslører Apple det: Her er den ægte nyhed

Et større og mere robust Apple-ur - og helt nye AirPods Pro - ventes senere i dag at blive præsenteret i Apples amerikanske hjemby
Coronaen har de seneste år gjort Apples normale event til en forudindspillet begivenhed, der mest alt ligner en lidt for flot reklamefilm.
Coronaen har de seneste år gjort Apples årlige september-event til en forudindspillet begivenhed, der mest alt ligner en lidt for flot reklamefilm. Men i aften er der igen gæster foran scenen, når Tim Cook og hans mest betroede topfolk viser det nyeste gear frem.
 Foto: Noah Berger/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Apple hæver prisen

Det er september - og tid til nye iPhones.

Sådan har Apple de seneste år lært millioner af fans, at kalenderen skal se ud. Så når årets event begynder klokken 19 dansk tid, tager den kommende iPhone 14-serie da også en del af opmærksomheden.

Men i en tid hvor flere forbrugere end nogensinde holder længere på deres dyrt indkøbte mobiltelefoner, er aftenens stjerne noget helt andet gear.

Ifølge rygterne, der ofte passer ganske godt med virkeligheden her tæt på eventen, vil Apple Watch nemlig få en Pro-udgave, som er markant større og mere holdbart end de nuværende modeller.

Det nye ur får angiveligt en ekstra knap til de fitness-funktioner, som det modstandsdygtige og uden tvivl dyre ur særligt understøtter.

Fans af Apples AirPods kan også glæde sig. Her ventes i aften en ny model med bedre lyd og større komfort at se dagens lys.

iPhone 14-modellerne vil derimod ligge ganske tæt på den nuværende 13'er serie. Altså ikke mange grunde til at opgradere hvis man allerede ejer en nyere model.

Den største forskel ventes at blive, at Pro-udgaverne får med mere plads til indhold på skærmen, fordi "hullet" i toppen til sensorer bliver mindre.

Forventningen er samtidig, at Pro-modellerne vil understøtte en funktion som dyrere Android-mobiltelefoner har haft i årevis: Et såkaldt always-on display så du konstant kan se, hvad for eksempel klokken er, uden at skulle aktivere skærmen.

Andre nyheder i aften bliver med sikkerhed den gratis software til blandt andet iPhones, der snart slippes fri til alle. Og måske en eller flere iPhones helt uden fysiske simkort.

Derimod er "helt ude i skoven-bud", at vi får en ny Apple-bil at se. Eller at techgiganten viser en avanceret brille frem, som man tager på for at gøre de samme ting, man i dag kan med sin mobiltelefon.

SE og HØR dækker eventen fra klokken 18.45, hvor vi bliver klogere på, hvad der bare var rygter - og hvad der faktisk er på vej ud i butikkerne.

Sponsoreret indhold