Nyheder12. juli 2018

Ibi Makienok efter skudepisode og flystyrt: Tallet 22 forfølger mig

Der er mange ting i Ibis liv, der har involveret tallet 22, men dog har ikke alle episoder været dårlige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ibi_makienok_kw.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det er næsten skræmmende, når hun fortæller om det lige i rap.

Noget kunne tyde på, at Ibi Makienok altid har været forfulgt at tallet 22. Det fortæller hun om i Euroman.

- Jeg blev skudt i et drive by-skyderi i Randers som 22-årig, starter Ibi om de besynderlige sammentræf med tallet 22.

Egentlig boede Ibi på det tidspunkt i Los Angeles, men var hjemme i Danmark til sin fars fødselsdag.

Ibi blev tilfældigt ramt af skud, og politiet fandt aldrig gerningsmændene.

Pistolen, som hun blev skudt med, var en nedsleben .22 kaliber. Og kuglen ramte Ibis arm.

- Kort tid efter sad jeg på sæde 22 i et fly, som var ved at styrte ned og måtte nødlande, fortæller hun.

Det var efter flystyrtet, at Ibi Makienok begyndte at tænke over, om tallet mon forfølger hende.

Ibi er selv født 2. februar. Altså 2/2.

- Min søn blev født 08.22, og min mor døde 16.22, fortæller hun om det efterhånden uhyggelige tal.

Og så afslører hun også pinkoden til sit allerførste dankort, som selvfølgelig var:

2222!

Coincidence?

Sponsoreret indhold