Nyheder6 timer siden

Tager du populært kosttilskud? Stop med at købe det

Et nyt studie slår fast, at taurin alligevel ikke er en livsforlængende opskrift for os mennesker, skriver Videnskab.dk
Hvis taurin er en del af dine faste kosttilskud, kan du godt spare penge.
Hvis taurin er en del af dine faste kosttilskud, kan du godt spare penge.
 Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kosttilskuddet til dig, der ikke spiser kød

Tidligere har Videnskab.dk skrevet, at aminosyren taurin, som findes i kød, energidrikke og fisk, har bremset aldringen hos orme, mus og aber.

Ormene levede mellem 10 og 23 procent længere, og musene levede i gennemsnit 11 procent længere. Det svarer til tre-fire måneder ekstra på planeten.

Ud over at leve længere blev musene også stærkere, fik bedre koordination og fik en bedre hukommelse af at indtage taurin.

Men selvom aminosyren har vist sig at give gode resultater hos dyrene, er det ikke ensbetydende med, at den virker på mennesker også.

På trods af det er taurin faktisk noget, du kan finde på helse-hylderne rundt i vores ganske land.

Men du skal ikke kaste dine penge efter det.

Det skriver selvsamme Videnskab.dk nu, efter et stort studie er blevet offentliggjort i tidsskriftet Science.

Studiet slår fast, at taurin ikke har samme effekt på mennesker som på dyrene.

Mediet har talt med Morten Scheibye-Knudsen, der forsker i alderdom og DNA ved Københavns Universitet, og han siger følgende:

- Det er ærgerligt, at vi ikke ser denne effekt. Det havde jo været dejligt, hvis vi kunne gøre noget så simpelt som at spise taurin og på den måde påvirke aldringshastigheden. Men det er altså ikke tilfældet, slår han fast.

Sponsoreret indhold