Nyheder4. august 2015

Ole Henriksens toiletdrama: Taber ring til 34.000 kr.

Cremekongen havde en ualmindelig uheldig mandag hjemme i Beverly Hills.
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/ole-henriksen1-jpg.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Plop.

Sådan lød det mandag, da Ole Henriksen, 64, gik på toilettet. Og det var ikke fordi, at cremekongen faktisk sad på tønden og ordnede det, alle mennesker en gang i mellem skal. Det var fordi, han tabte sin guldring. Direkte ned i kummen.

- Jeg nåede slet ikke at reagere. Pludselig var den bare væk, siger Ole, da SE og HØR møder ham kort efter det latrinære mareridt.

Og det var da heller ikke hvilken som helst ring. Det var en 'Boucheron' ring til 34.000 danske kroner.

- Det var en ring, jeg så på engang, da vi på ferie i Sydfrankrig. Men jeg fik aldrig købt den. Flere år efter tænkte jeg stadig på den, og pludselig så jeg den i en butik i San Francisco. Så slog jeg til og købte den. Derfor har den en stor værdi for mig, siger Ole.

Dog kan han heller ikke lade være med at grine en smule, når han tænker på seancen på toilettet.

- Der kommer en VVS mand i morgen (i dag, red.) for at se, om han kan finde den. Han siger, at der er en chance for, at den stadig er i selve kummen. Hvis ikke toilettet kan skilles ad, så har jeg givet ham lov til at slå det i stykker. Jeg vil gøre alt for at finde den ring. Uanset hvad er toilettet billigere end ringen, siger Ole og slår en latter op.

For danskere med ganske små toiletkummer kan det måske være ganske svært at forstå, hvordan en ring sådan kan forsvinde uden at man skyller ud. Men i USA er toiletkummerne en ganske anden størrelse, og derfor kan ting nemt forsvinde. Det har sine fordele, men sørme også sine ulemper.

SE og HØR følger sagen tirsdag, hvor ringens fremtid afgøres:

Er den taget på kloak-tour i Beverly Hills' undergrund. Eller kommer den atter til at pryde cremekongens finger?

Sandheden er derude.

Sponsoreret indhold