Nyheder1. december 2021

Syv døde efter at have spist skildpadde

Syv personer er døde, deriblandt en blot 3-årig pige, efter at have spist skildpadde på øen Pemba i Tanzania
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20050406-042343-pf-1920x1440we.jpg
 Saabye Poul/Ritzau Scanpix

Syv personer er døde efter at have spist forgiftet skildpaddekød på øen Pemba i Tanzania.

Yderligere tre personer er stadig indlagt på hospitalet på øen Pemba, der ligger i det Indiske Ocean, skriver BBC.

Efter de foruroligende dødsfald har myndighederne udstedt et forbud mod at spise skildpaddekød, der betragtes som en delikatesse på de egne.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20060102-111001-4-1920x1329we_0.jpg

Skildpaddekød kan i sjældne tilfælde være giftige grundet en madforgiftning kaldet chelonitoxism. Foto: Mads Jensen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Årsagen til dødsfaldene er endnu ukendt, men en giftig alge, som skildpadderne spiser, mistænkes for at være årsagen bag.

Skildpaddekødet blev spist af mindst fem familier sidste torsdag. Allerede dagen efter døde en kun 3-årig pige, og senere samme aften døde yderligere to.

Hele 38 personer blev indlagt på hospitalet efter indtaget af skildpaddekødet, men kun tre er på nuværende tidspunkt indlagt, og de meldes alle til at være have en stabil tilstand.

Zanzibars Præsident, Hussein Mwinyi, har på Twitter kondoleret til de ramte familier.

Sponsoreret indhold