Krimi3. november 2021

Fanget i kummefryser og overhældt med rottegift: Nu starter retssag mod 33-årig mand

I august blev en ung mand udsat for et sandt voldsmareridt, det mener politiet, der har rejst tiltale mod en 33-årige mand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210209_jsu4818.jpg
 Foto: Jesper Sunesen / ALLER MEDIA

En 33-årig mand sidder i dag på anklagebænken tiltalt i en særdeles besynderlig og voldsom sag.

I en periode fra den 2. august til 3. august skulle manden først have tvunget en anden mand ind i sin bil, for så senere på bestialsk vis at berøve hans frihed. Det mener anklagemyndigheden i Syd og Sønderjylland, der har rejst tiltale mod den 33-årige mand.

Forud for klokken 7 om morgen skulle han ifølge anklageskriftet, som SE og HØR har fået aktindsigt i have slået sit offer og truet ham ned i en kummefryser.

Han nægter sig ifølge JydskeVestkysten sig skyldig i alle anklager.

Her i kummefryseren blev manden overhældt med rottegift og låget på fryseren blev lukket over ham.

I den hermetisk lukkede fryser var offeret angiveligt indespærret i omkring 5-10 minutter.

Den 33-årige er også tiltalt for grov vold ved at have stukket manden i benene tre gange, givet ham flere snitsår på armene, slået ham med en vase, ligesom han ifølge anklageskriftet lagde et reb om halsen på sit offer og strammede det.

I samme periode skulle den 33-årige nu tiltalte have truet sit offer ved at have fremvist en pistol, andre spidse genstande og taget tøjet af ham og truet ham med, at han ville voldtage ham.

Han er også tiltalt for have truet offeret mod at gå til politiet.

Den 33-årige er også tiltalt for at have været i besiddelse af otte gram amfetamin til eget forbrug.

Der forventes dom i sagen i dag.

Sponsoreret indhold