Nyheder17. oktober 2015

Mor til Silas Holsts baby: Svært at give slip

Kan få lyst til at stikke af med sin datter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/louise_og_silas_-_thomas_s._laursen_-_web1.jpg
 Foto: Thomas S. Laursen

Navnet Louise Mahnkopf ringer nok ikke den store klokke, men hun er mildest talt ret knyttet til Silas Holst og Johannes Nymark, der begge blandt andet er kendt fra "Vild med dans."

Det var nemlig hende, som for et års tid siden nedkom med datteren Maggie My, som hun deler med de to danse-stjerner. I et nyt blogindlæg fortæller hun om, hvor hårdt det er at skule afgive sit barn til andre personer i længere tid ad gangen.

- Efter fødslen kunne jeg i perioder få det svært og ville ikke give slip på Maggie. Jeg følte og gør det stadig nogen gange, at det er bedst, at jeg tager mig af hende. Jeg føler ikke at det er fordi andre ikke kan, men det er bare bedst det er mig, skriver Louise Mahnkopf i sit nye blogindlæg.

Louise har til dels skrevet sit nye indlæg som lidt terapi omkring fødselsoplevelsen for at sætte ord på det hele. Hun beskriver blandt andet i detaljer, hvordan fødslen af Maggie My foregik.

Og når man får et nært forhold til sit barn, som tilfældet er for Louise Mahnkopf med Maggie My, kan det være svært at skulle undvære sit eget barn i perioder. Men Louise ved heldigvis, at Maggie My er i trygge hænder.

- Maggie er jo et delebarn, og det gør jo at jeg bliver nød til at give slip en gang imellem, så drengene kan have hende. Langt de fleste gange er det ok for mig, men nogen gange kommer følelsen op igen, at det er bedst hvis jeg er der. Jeg har også i perioder svært ved at undvære hende. Nogen gange kan jeg få en følelse at have lyst til at flygte langt væk med Maggie og bare beskytte hende fra alt, skriver hun og fortsætter:

- Jeg ved drengene er de bedste fædre i verden for Maggie, og de gør alt helt perfekt, så det er mærkeligt at den følelse kommer op i mig en gang i mellem. Det er irriterende, for jeg ved jo hun har det godt…

Maggie My blev født den 20. september sidste år, og du kan læse hele hendes fødsels i detaljer HER.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold