Nyheder1. juli 2011

Suzanne Bjerrehuus fik pølse med posten

Den rapkæftede kvinde har været udsat for lidt af hvert. Hun har blandt andet fået en omgang afføring tilsendt
https://imgix.seoghoer.dk/media/4f8c964fde754ec9ac25ee6aacc54fbd.jpg
 Foto: All Over

Suzanne Bjerrehuus elsker at kæfte op om alverdens ting og sager, men det er langt fra alle, der er lige begejstrede for den rapkæftede kvindes konstante og kontante ytringer.

Gennem årene har hun derfor været udsat for forskellige former for chikane.

Læs også: Suzanne Bjerrehuus: Bordelmutter

- Hvis man stikker næsen frem, kan man ikke undgå det, siger Suzanne til Billed Bladet og uddyber, hvad hun har oplevet.

- Folk kan være virkelig ondskabsfulde, og jeg har både fået opkald, mails og breve. Sågar afføring fint pakket ind, afslører hun.

Suzanne Bjerrehuus har dog for længst lært at håndtere de ubehagelige oplevelser.

- Det vigtige er, at man ikke opmuntrer til yderligere chikane, og får jeg et opkald, smider jeg simpelthen røret på med det samme. Mine antenner er blevet rigtig gode til at opfange, når den er gal, fortæller hun.

Læs også: Suzanne Bjerrehuus: Alene med Asger

Sponsoreret indhold