Sussi la Cour aflyser skilsmissen

Sussi la Cour lader sig alligevel ikke skille fra Marco Dollenz.

Sussi la Cour lader sig alligevel ikke skille fra Marco Dollenz.

(Foto: Evan Hemmingsen, Dan Mariegaard, Thomas Laursen, Claus Poulsen, Klaus Kjelstrup, Polfoto)

For en uge siden kom det frem, at Sussi la Cour skulles skilles - men nu er skilsmissen aflyst. 

Den 50-årige tidligere pornostjerne slår selv fast i dagens udgave af B.T., at hun ikke skal skilles alligevel. 

Under overskriften "Jeg skal IKKE skilles" understreger la Cour, der tidligere var kendt som pornostjernen Katja K, at hun bliver sammen med sin mand, den tidligere pornokollega Marco Dollenz. 

- Inden for blot en uge har man kunnet læse i medierne, at jeg skulle skilles og atter blev forsonet med min elskede. Hvad er det for noget rod?, indleder la Cour i sin klumme i dagens udgave af B.T.

Derefter følger en længere beskrivelse af ægteskab og skilsmisse op gennem tiden, ligesom hun også kommer ind på, at hendes egne forældre blev skilt, da hun var 12 år gammel. 

Hun kommer også ind på, at hun tidligere har været gift og blev skilt efter syv år. 

- Jeg blev boende i Los Angeles og kom aldrig hjem til ham igen. Han fik et chok. Meget bestemt dame, styret af mine impulser, fortæller Sussi la Cour om sin første skilsmisse. 

Uden at beskrive i detaljer kommer la Cour ind på, hvorfor der kom kurrer på tråden mellem hende og Dollenz. 

- Jeg er blevet temmelig meget blidere med årene, men jeg kan ikke fornægte, at jeg har vikingeblod i årerne, skriver la Cour. 

- Forrige vinter var jeg i biografen med en veninde. Vi så "En frygtelig kvinde", skrevet og instrueret af Christian Tafdrup. Da filmen sluttede, sad jeg tilbage med varme kinder, men løb hurtigt ud i den kolde sne for at ringe til min mand: "Honey, I love you, anytime, anywhere!", beskriver hun. 

Slutteligt understreger hun, at hun er villig til at kæmpe for kærligheden. 

- Mit budskab er, at mennesket må realisere sig, erkende dets svagheder (og det har alle), være vedholdende og sammen kæmpe for kærligheden. Jeg tror på ægteskabet som et fællesskab. Amen. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

I sidste uge meldte Sussi la Cour ellers ud, at hun skulle skilles efter to års ægteskab

Det fik både B.T. og Ekstra Bladet bekræftet af la Cour selv. 

50-årige la Cour har i to år været gift med amerikansk-chilenske Marco Dollenz, som hun mødte, da hun indspillede pornofilmene "Constance" og "Pink Prison" for over 20 år siden. 

I 2016 tog han kontakt til hende på Facebook, og gnisterne fløj så meget, at parret få måneder efter blev gift på Københavns Rådhus.  

De to ekskolleger har, siden de blev gift, boet sammen i Spanien. 

- Jeg kan bekræfte, at Marco og jeg skal skilles, og at vi begge er enige om det. Jeg har ikke andre kommentarer til det andet end, at jeg glæder mig til at komme hjem til København og starte på en frisk for mig selv, oplyste hun dengang i en sms til Ekstra Bladet.  

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close