Katja K's klumme: Da jeg blev til "Katja Kean"

Hver fredag svarer den tidligere pornomodel Katja K på spørgsmål fra SE og HØRs læsere

Hver fredag svarer den tidligere pornomodel Katja K på spørgsmål fra SE og HØRs læsere

(Foto: Kasper Wenstrup)

Mit rigtige navn er ikke ”Katja Kean”, hvis nogen skulle tro det..

Det var ikke det navn, der stod på min dåbsattest, da jeg blev født på Frederiksberg i februar 1968. Og det var heller ikke det navn, som min mor, min far, min storesøster, mine naboer, lærere eller veninder kaldte mig, da jeg voksede op i et parcelhusområde i Avedøre i 1970’erne og starten af 80’erne.

”Katja Kean var et personligt brand, og det er selvfølgelig det, mange kender fra pornofilm, interviews i medierne og rollen i den danske TV-serie ”Langt fra Las Vegas”. Det var et navn med sit eget liv, og i modsætning til mit fødenavn er det mit eget, selvom dette kan lyde paradoksalt. Men det er det jo, fordi jeg selv har fundet på det og givet det et indhold. Jeg blev døbt for anden gang som 29 årig – i skarpe lampers skær og foran et rullende videokamera – i en lejlighed i Malmø.

Vil du gerne have mere inspiration til sexlivet? Find masser af legetøj her.

Jeg er hverken splittet eller skizofren, men efter at være startet på at lave pornofilm som ”Katja Kean” (samtidig med at jeg havde et privatliv i ly af mit ”rigtige” navn) kunne jeg åbent udtrykke forskellige sider af min personlighed under to identiteter. Med det ene navn i forhold til familie, venner, eller kærester, dem der kender mig rigtig godt, og med det andet, mit pseudonym, i forhold til alle de mennesker, der ved hvem jeg er, men ikke kender mig personligt: Dem der har set pornofilmene; dem der har læst noget i et ugeblad; dem der måske kun husker mig som ”hende blondinen” i Casper Christensens sitcom.

Mange af de sidste opfatter mig som pornostjernen (eller eks-pornostjernen) ”Katja Kean”, som de enten accepterer eller tager afstand fra, hvilket jeg egentlig ikke har det dårligt med. Men fælles for alle dem, der har det sådan, er nok, at de undrer sig over, hvorfor i alverden jeg gjorde det. De undrer sig over, hvordan det begyndte. De undrer sig over, hvornår jeg traf beslutningen om at gå ud af dén vej. Som om de på forhånd forventer, at kun et ydmygende, menneskeligt nederlag, uheldige sociale omstændigheder, lang tids pinagtige overvejelser eller ydre pres og tvang kan føre én ind i pornoindustriens verden.

Ingen af delene var tilfældet. Hvor komplekse årsagerne og forudsætningerne end måtte være, hvis man ser det igennem et mikroskop, så var debuten i pornobranchen på én gang både mere tilfældig og mere frivillig, end de fleste forestiller sig.

Sådan starter indledningen på min bog: ’KATJA KXXX – STJERNE I SYNDENS BY’, skrevet i samarbejde med Forfatter Henrik List i 2002 og udgivet på forlaget ’Tiderne Skifter’.

(den udkommer i øvrigt som E-BOG)

Har du endnu til gode at prøve sexlegetøj? Find masser af guides på Sinful.dk.

 

Den første gang
Der er mange der har spurgt mig, om jeg ikke var nervøs den første gang jeg skulle lave en sexscene i en pornofilm?

Og til det kan jeg kun svare: ’Jo, selvfølgelig var jeg det’. Alt andet ville være løgn.

Men det jeg var mest nervøs for, var om selve produktionen var professionel. Om lyssætningen var god, scenografien iscenesat, miljøet, instruktøren og mine medspillere.

Mit mål var jo at komme til USA og indspille film, men det var ikke der jeg startede;

Jeg havde ikke lukket et øje hele natten. Jeg havde været så spændt på morgendagen og min første sex scene nogensinde.

Jeg vågnede med det samme, da vækkeuret satte i gang kl. 6.00, meget skingert. Jeg havde sat det til at ringe tidligt, da jeg gerne ville føle mig velforberedt.

Min daværende kæreste lå stadig i sengen og sov med ryggen til.

Først skulle jeg have et langt bad og sørge for, at barbere mig grundigt i alle hjørner og åbninger på min perfekte krop. Der skulle ikke være én eneste kamera linse i hele verdenen, der skulle få lov til, at afsløre et overset område, ikke engang så meget som på størrelse med et frimærke, på MIN krop.

I min første scene skulle jeg knalde med to ukendte fyre, og den morgen, nåede jeg lige akkurat flyvebåden til Malmø hvor det hele skulle foregå…

(Fortsættelse følger)

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close