Nyheder23. november 2009

Susan K: Svigter Søren

Partypigens blå mærker tvinger hende til at blive væk fra kærestens fest
Susan og Søren har været i Rom sammen og er enige om, at det ville være det bedste sted at undfange et barn
Susan og Søren har været i Rom sammen og er enige om, at det ville være det bedste sted at undfange et barn
 Foto: SE og HØR

I aften er der finale i årets "Robinson Ekspeditionen", og traditionen tro er der efterfølgende en stor fest for alle deltagere og deres partnere.

I sin egenskab som kæreste med årets hug, Søren, er Susan K selvskrevet til festen. Men på grund af det overfald, som brystbomben var udsat for natten til søndag, har Susan K ingen planer om at deltage i festlighederne.

- Hvis du så mit ansigt, ville du forstå hvorfor, lyder forklaringen fra en bombet Susan K.

Dermed kommer Søren til at tage til finalefesten alene, men det er faktisk lidt af hensyn til netop ham, at Susan har valgt at holde sig væk.

- Det er slet ikke min aften. Jeg vil ikke komme og blive overfaldet af pressen, siger Susan K, som ikke vil stjæle rampelyset fra sin kæreste og de andre deltagere.


Sponsoreret indhold