Nyheder16. marts 2016

Susan Astani om kræft: Det rammer hele familien

Den 45-årige læge bakkes op af prins Joachim og prinsesse Marie ved en gallafest for Familier med kræftramte børn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/susan_astani-118-cpo.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Som læge har Susan Astani oplevet lidt af hvert. Og det er både i familien og blandt sine patienter.

Hun har personligt haft kræft tæt inde på livet, og i sit arbejde, hvor hun tidligere har været på børneafdelingen på Rigshospitalet, har hun set følgerne af børns sygdom.

– Det er jo ikke bare et menneske, der bliver sygt. Det rammer hele familien, der faktisk bliver invalideret, siger 45-årige Susan Astani.

– Min far døde af kræft, min tidligere kæreste fik leukæmi, men overlevede – og min ældste søns bedste kammerat døde af leukæmi som 18-årig. Det har været hårdt at komme igennem, for man kan næsten føle, at éns liv bliver ligegyldigt, siger Susan.

LÆS ALT om SE og HØR-udfordringen her.

Hør Susan Astani fortælle mere om, hvordan hun vil løse SE og HØR-udfordringen i videoen ovenfor.

Videoen er egentlig ganske eksklusivt forbeholdt brugere af vores app Mit SE og HØR, der har købt det trykte blad og scannet det, for at kunne se videoen. Rent undtagelsesvis bringer vi dog en lille forsmag på, hvad man kan få, hvis man gør netop det. Bladet har 90 sider, og der er nyt, unikt indhold på alle siderne, hvis man scanner dem med sin smartphone og vores nye app, der fås både til iPhone og Android.

Klar til udfordringen
Hun var derfor ikke i tvivl om, at hun skulle sige ja til SE og HØR-udfordringen om at få 10.000 kr. til at yngle til fordel for Familier med kræftramte børn.

– Jeg har selv fire børn, der er 22, næsten ti, otte og snart fire år, og jeg er dybt taknemmelig over, at de er raske. Derfor føler jeg, at jeg har overskud til at hjælpe andre, siger Susan Astani.

Den 29. marts holder hun en stor gallamiddag på Hotel d’Angleterre til fordel for Familier med kræftramte børn. Her vil prins Joachim og prinsesse Marie deltage, ligesom Pia Kjærsgaard og Lars Løkke Rasmussen også deltager. Endvidere kommer erhvervsminister Troels Lund Poulsen og sundhedsminister Sophie Løhde, der sidste år toppede i SE og HØR-udfordringen, hvor hun skaffede 413.725 kr. til Familier med kræftramte børn.

[node:aller-related-content]

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_11.png
 (Foto: All Over)

Christian laver maden
Susan Astani er gift med Christian Kjær, så faktisk behøver hun 50 ikke at arbejde, men det vil hun.

– Jeg har fået en gratis uddannelse som læge i Danmark, men andre steder betaler folk formuer for det. Så jeg føler, at jeg skylder samfundet, at jeg arbejder. Men jeg elsker det – jeg kan ikke bare gå hjemme, så jeg er i gang med at videreuddanne mig, og jeg lærer noget hver dag. Det udvikler mig i stedet for, at jeg går i stå.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-23132.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

– Christian er god til at passe børnene, siger Susan. Sammen har de Alexander på snart fire år. Hun har desuden datteren Stella på snart ti, Leon på otte samt sønnen Sam på 22 år (Foto: Mikael Rieck)

Det er Christian, der betaler prisen for, at jeg arbejder, for jeg har indimellem lange vagter. Men han tager sig af børnene og laver aftensmad, hvilket han er god til. Og han støtter mig i, at jeg har mit eget job.

Susan har dog besluttet, at hun fra sommer tager et års orlov for at få bedre tid sammen med børnene og sin mand Christian Kjær, der i næste måned fylder 73 år.

– Vi må være lidt realistiske, når Christian er i den alder, selv om han er meget frisk. Jeg elsker min mand, og jeg vil gerne have tid til, at vi kan rejse og få en masse oplevelser sammen, mens vi stadig har mulighed for det, siger Susan Astani.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-93038.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg elsker Christian, som støtter mig i, at jeg arbejder. Men jeg vil også have mere tid til, at vi kan være sammen og nyde hinanden, siger Susan (Foto: Thomas Laursen)

Sponsoreret indhold