Nyheder1. september 2021

Studerende i Berlin skal nu klare sig uden kød på menuen

Fire store universiteter i den tyske storby Berlin laver nu drastiske ændringer på kantinemenuerne med målet om at prioritere klimaet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/currywurst.jpg
 Foto: MEGA

Nu er det meget snart endeligt slut med både currywurst og schnitzler. I hvert fald hvis du er studerende i den tyske storby Berlin.

Her bliver de kødfyldte retter på menuen i kantinen nemlig erstattet med linser og andre mere miljøvenlige alternativer.

I alt drejer det sig om 34 kantiner fordelt ud på skolerne, der fra oktober måned vil tilbyde de studerende 68% veganske muligheder, 28% vegetariske og 2% fiskebaserede retter. Der vil fremover kun være én ret med kød om dagen.

Det skriver The Guardian.

For de kødelskende bliver det dog ikke kun grønt og kedeligt. Ifølge mediet så vil de studerende hver dag kunne vælge retter med både boghvede, spelt, søde kartofler, pastaretter med tomat og ost og meget andet.

- Vi har udviklet et nyt ernæringskoncept, hovedsageligt fordi eleverne selv gentagne gange har henvendt sig til os med et ønske om et mere klimavenligt udvalg i kantinerne, lyder det fra Daniela Kummle fra Studierendenwerk, en organisation der støtter de studerende, når det kommer til økonomi, sundhed og ikke mindst kultur.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megaclicx100g81_45825.jpg
 Foto: MEGA

En salat med blandede godter vil blandt andet være et af de tilbud, de studerende meget snart vil få sig. Foto: MEGA

I dag tilbyder de tyske kantiner kun 30-50% vegetariske muligheder, men det vil altså ændre sig i den kommende måned.

Sponsoreret indhold