Storebæltsbroen lukker i dag: Kan give bilisterne problemer

Sådan så det ud tilbage i 1998, hvor der var en stor cyklistdag på Storebæltsbroen. Dengang fortalte medierne, hvordan det "hen under aften lugtede som en rockfestival i nærheden af broen med dengang 34.000 mennesker og ingen toiletter på broen, hvilket krævede sin næse."
Op mod 16.000 cyklister - blandt andre kronprins Frederik - tramper i dag igennem Holbæk, Odsherred, Kalundborg og Korsør for så at ende i Nyborg, hvor målet ligget.
I dag gennemføres det særlige cykelløb kort før Tour de France med navnet Tour de Storebælt. Og det sidste stykke til Nyborg kan give trafikanterne problemer og ventetid, forudser Vejdirektoratet.
Fra klokken 14.30 til 15 lukkes Storebæltsbroen nemlig totalt.
Det sker for at lægge vejen om, så bilisterne kører i begge retninger i den ene vejbane, mens den anden reserveres til cyklisterne, indtil de er kommet godt over til Nyborg.
– Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver en dag med nogle ekstraordinære trafikale omstændigheder, siger afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup, Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse om dagens trafikale udfordringer.
– Nogle steder bliver berørt af omkørselsruter og kødannelser, men det har vi håndteret mange gange før.
– Det er vigtigt at huske på, at vi skal hjælpe hinanden med at komme bedst muligt frem, lyder hans råd videre.
Ifølge Vejdirektoratet er hele den 200 kilometer lange rute delvist afspærret, mens der cykles.
Men på rute 22 mellem Kalundborg og Slagelse og rute 23 mellem Kalundborg og Roskilde er der fuld afspærring fra klokken 14 til klokken 18.
Så er starten gået på Tour de Storebælt. Planmæssig afgang fra Roskilde. Vi ønsker god tur til alle! #politidk pic.twitter.com/JLw8qZ8XFW
— Midt-Vestsj. Politi (@MVSJPoliti) June 11, 2022
"Trafikanter vil i det tidsrum ikke have mulighed for at køre på strækningen, og der vil derfor blive etableret en omkørselsrute over Rørby og Ugerløse."
"Trafikanterne skal følge den skiltede omkørselsrute," oplyser Vejdirektoratet i sin pressemeddelelse.
Du kan følge løbet live i bloggen her.

Omkring Kalundborg bliver flere vigtige veje helt afspærret i eftermiddag.