Kongelige11. juni 2022

Kronprins Frederik deltager i Tour De Storebælt

Danmarkshistoriens største motionsløb får lørdag royalt besøg
Kronprins Frederik på cyklen under Royal Run i 2019. Lørdag deltager Kronprinsen i Tour De Storebælt.
Kronprins Frederik på cyklen under Royal Run i 2019. Lørdag deltager Kronprinsen i Tour De Storebælt.
 Foto: Hanne Juul/Aller Foto

LÆS OGSÅ: Lukker Storebæltsbroen

Det er nok gået de færrestes næser forbi, at Tour De France skal starte i Danmark i næste måned.

Lørdag bliver der varmet op til den store start, når Danmarkshistoriens største motionscykelløb - ned næsten 16.000 deltagere - løber af stablen.

Og det bliver med fornemt besøg fra Kronprins Frederik, er det netop blevet meldt ud.

Det skriver løbsarrangøren på deres hjemmeside.

Deltagerne i løbet, og dermed også H.K.H Kronprins Frederik, skal cykle hele eller dele af anden etape af dette års Tour De France, som går fra Roskilde til Nyborg.

Kronprinsen har valgt at prøve kræfter med 100-km ruten til motionsløbet.

Udover Kronprinsen deltager Københavns Overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, samt Kalundborgs borgmester Martin Damm i løbet.

Kronprins Frederik skal udover løbet lørdag også deltage i en del begivenheder under starten til Tour De France i Danmark.

Den efter planen kommende konge skal blandt andet overrække den gule førertrøje til vinderen af første etape, når løbet starter 1. juli.

Der er flere gode danske bud på en etapevinder den dag, så vi kan da håbe, at Kronprinsen skal overrække den mytiske gule trøje til en dansk rytter.

Sponsoreret indhold